Elprisen på himmelflugt – varmen sender strømregningen til vejrs Hvis du synes, det er varmt, så vent bare til du ser elregningen. Europa er ramt af hedebølge, og elpriserne følger trop – opad, opad, opad. Sommerferien er kun lige begyndt, og mens du sveder på terrassen, stiger temperaturen også i stikkontakten. Tirsdag aften skal danskerne holde fast i både solhatten og pengepungen. Elprisen skyder i vejret og rammer det næsthøjeste niveau i år – seks kroner for en enkelt kilowatt-time mellem klokken 20 og 21. Det er næsten så højt, at man skulle tro, der også var inflation i ampere. Forklaringen er både enkel og lidt filosofisk: Vi er forbundet i et stort europæisk strømfletværk, og hvis folk i Sydeuropa sveder igennem og tænder for aircondition, så mærker vi det direkte i Danmark. Når solen går ned, og varmen nægter at slippe sit tag, forsvinder den billige solstrøm, og priserne stiger, som om nogen har sat strøm til selve prisskalaen. I formiddagstimerne kan du nøjes med at betale halvanden til to kroner per kilowatt-time. Men så snart aftensmaden nærmer sig, og solen dykker, kan du mærke prisen slå gnister. "Vi er et sammenhængende energisystem i Europa, og det er vi på godt og ondt," lyder det fra Norlys’ energidirektør. Ja, måske især ondt, når temperaturen i El Granado i Spanien rammer 46 grader, og airconditionanlæggene arbejder så hårdt, at man næsten kan høre dem stønne helt op til Vendsyssel. Så, hvis du skal oplade elbilen, vaske tøj eller bare har planer om at støvsuge, er det nu, du skal planlægge. Drop det i aftentimerne, og spar dig selv for et svedigt forhold til elregningen. For tirsdagens prishop er ikke til at tage fejl af – det bliver ikke kun varmt i vejret, men også i stikkontakten.
Elprisen, hedebølgen og spørgsmålet om vores fælles afhængighed Det begynder med solen. Eller rettere: med varmen, som den tvinger ind over Europa, ubønhørligt, som et vilkår man ikke kan forhandle sig fra. Denne sommer er ikke blot endnu en række af dage, men et konkret tryk på det fælles system, vi har flettet sammen over landegrænser. Pludselig er det ikke kun kroppen, der sveder, men også elprisen, der ryster på markedet. Tirsdag aften i Danmark bliver et slags pejlemærke: Seks kroner for en kilowatt-time – blandt de højeste niveauer i år. Ikke fordi vi selv har tændt flere blæsere eller åbnet flere køleskabe, men fordi varmebølgen sydfra driver energiforbruget op i hele Europa. Spanien og Portugal, hvor 46 grader måles i skyggen, presser hele netværket. Aircondition og nedkøling, maskiner og mennesker – vi hænger sammen, på godt og ondt. Når solen står højest, holder solenergien prisen nede; men når mørket falder, hænger varmen stadig som en mat tåge, og efterspørgslen efter strøm går gennem taget. Forbindelserne mellem landene, det ellers så rationelle system, bliver til et vilkår: Din stikkontakt i Danmark bliver følsom for temperaturerne i Huelva. Bag tallene – en tredobling af prisen i løbet af én dag – ligger en påmindelse om sammenhæng og sårbarhed. At oplade elbilen eller sætte vaskemaskinen i gang bliver ikke bare et spørgsmål om praktik, men om timing og systemforståelse. Spørgsmålet er, om vi i længden kan indrette os på de vilkår, naturen og teknologien sammen pålægger os. Mads Brøgger fra Norlys udtrykker det sagligt: Vi er et sammenhængende energisystem i Europa, og det mærkes tydeligt, når sommervarmen presser på. Tilbage står det enkle valg – hvordan bruger vi strømmen, og hvornår? Spørgsmålet kaster sit eget lys: Hvad betyder det at være forbundet, når varmen ikke kun får os til at svede, men også får priserne til at eksplodere?
Når varmen bider – og elprisen slår gnister Solen står højt over Europa. Det er sommer, og alle vil bare have kølig luft, men i ledningerne syder det, for elprisen har fået solstik. Tirsdag aften rammer Danmark årets næsthøjeste elpris – omkring seks kroner for en kilowatt-time mellem klokken 20 og 21. Det er ikke bare lidt dyrere. Det er næsten deroppe, hvor man må overveje, om man overhovedet har råd til at tænde for el-kedlen. Det hele begynder længere sydpå, hvor Spanien og Portugal koger – 46 grader blev der målt i El Granado, og airconditionanlæggene kører så hårdt, at de nærmest lyder som et kor af elektriske græshopper. Når alle i Sydeuropa sætter strøm til deres kollektive forsøg på at overleve heden, så smitter det direkte af på Danmark. For vi hænger sammen, siger de kloge, og det er sandt – i hvert fald når det gælder elregningen. I dagtimerne hjælper solen os. Her er strømmen nogenlunde til at betale, halvanden til to kroner per kilowatt-time. Men når mørket falder på, fordamper solenergien, og det er kun prisen, der bliver hængende – som en varm dyne, du ikke kan sparke af. Norlys’ energidirektør udtrykker det nøgternt: Vi er et fælles system i Europa, på godt og ondt. Godt, når alt går som det skal – ondt, når der er hedebølge i Sydspanien, og det hele løber løbsk. Hver eneste dansker får lov at mærke varmen helt inde i stikkontakten. Det er altså nu, du skal tænke over, hvornår du sætter vaskemaskinen over, eller hvornår bilen skal lades op. Drop det, mens prisen er på sit højeste, og tag i stedet en aftentur. Elprisen er ikke længere bare noget, man brokker sig over til frokost – det er blevet et sommerfænomen, et spørgsmål om timing, og en påmindelse om, at vi alle er en del af det samme, svedige net.