Rejser du med bil, tog eller fly? Se klimaaftrykket på 15 populære rejsemål Solen vælter ned over liggestole og strakte ben. Sommerferien har indfundet sig i Danmark med samme tydelighed som svedpletter på en t-shirt, og i dette kapløb mod kurers og varmebølger strømmer danskere ud i de store, brede verdenskorridorer—på jagt efter afslapning, eventyr eller bare en pause fra fjernsynsavisens evige summen.Men hvordan kommer vi egentlig derud? Med vind i håret, skinner under hjulene eller kaffe i lufthavnsplastikkrus? Den rejsende står over for svære valg ikke bare om solfaktor og sand mellem tæerne, men om hvad ens rejse faktisk efterlader i atmosfæren. For om det gælder Barcelona, Berlin eller Bornholm, så har din valg af transportform et klimaaftryk, der er noget mere end bare dit skospor på stranden.Der findes nu en svensk klimaberegner, Klimasmart ferie, som med både alvor og nysgerrighed tager dig og din ferie i hånden og fortæller, hvor meget din lyseblå ferie blæser op i det usynlige CO2-regnskab. Udgangspunktet er sat: Aarhus som hjemhavn og 15 populære destinationer under sydlændingesol og bjergkæder, regnet ud for både togelskere, bilfamilier og flyfantaster.Fire mand høj i en bil helst af den gennemsnitlige slags giver bestemte tal. For elbil, for diesel eller benzin. Du kan selvfølgelig også spænde din elektrificerede folkekærre for (hvis du tør kæmpe med ladestanderparanoia i den bayerske nat), men vid, at regnestykket også favner, hvad bilen har kostet at skabe i CO2, lige fra første samling af stål til slaps af kobbertråd. Til gengæld slipper hverken tog eller fly for denne papirdrone af CO2-skyer fra deres produktion men forskerne bag regnemaskinen har vurderet, at sammenligningen trods alt står nogenlunde rimeligt.Eksempler? Jo, men det kræver mod og en mandel i lommen: Flyv til Mallorca, og du belaster atmosfæren omtrent det samme, som hvis du kørte alene i en fossilbil til Paris med aircondition-dansen på fuld blæs. Tager du toget til Berlin, skubber du mindre CO2 foran dig end en bakke æg i sommerhusets køleskab. Og skal du til Gardasøen, ser det ud til, at det koster lidt mere i kroner og øre at være elbilsgreenie end dieselrytter fordi strøm i Europa er som et lotteri mellem afgifter og gebyrer på alt, der lyser og luner.Det er, som om hver ferierejse er en lodtrækningspræmie, hvor man vinder lidt eventyr, men efterlader noget usynligt i atmosfæren. Man må vælge sin last: Vil du ligge og dase med lettere samvittighed måske lade dig fragte ad jernbanens grønne kødben eller er flyvning alligevel vigtigere, når ungerne vil ned til poolen med pommes frites og oppustelige krokodiller?Pointen? Det er faktisk ret klimaklogt at tygge lidt på tallene, inden man pakker kufferten. Det er måske ikke noget, der får solen til at skinne mindre, men bevidstheden kan forvandle selv den længste køretur til en lille klimafortælling. Måske bliver der fortalt flere filosofiske historier ved rastepladser og togkupeer denne sommer, lige her hvor vi alle sammen prøver at gøre det rigtige midt imellem drømme om wienerschnitzel og sandslotte.
Rejser du med bil, tog eller fly? Se klimaaftrykket på 15 populære rejsemål Vi lever i en tid, hvor valget mellem sydens sol og hjemlige klitter ikke blot er et spørgsmål om smag, men også om ansvarlighed. I sommerens fortættede stemning, hvor friheden ligger lokkende på den anden side af horisonten, stilles vi det moderne menneskes spørgsmål: Hvordan kommer jeg bedst, hurtigst og mindst ødelæggende fra Aarhus til lykken og hvor meget trampes kloden flad under min fodrejse?Netop rejseformen, som for nogles vedkommende før blot var et spørgsmål om komfort eller tid, har i dag fået et nærmest etisk overlæg. Måske endda en snert af eksistentiel forpligtelse. For klimaaftrykket kaster sin skygge ind over valget mellem fire hjul, skinnegang eller vinger i tinblik.For at bringe denne forskel ind i lyset, har svenske forskere udviklet en beregner, der via tal og gennemsnitlige værdier lader os meziere over, hvor meget CO₂ vi hver især tager med i bagagen, når rejsen går ud i verden. Udgangspunktet er en klassisk dansk afrejse, netop fra Aarhus, by på bakker. Destinationerne er femten i tallet, populære og drømmende og tallene taler et sprog, som ingen fugl synger og intet hav bølger: et sprog udi tons, kilogram og decimaler.Når fire mennesker sætter sig i en middelstor bil og deler klimabelastningen, tegner der sig et andet portræt, end hvis én alene suser sydpå. Samtidig skal det erindres, at bilens fødsel dens produktion er indregnet i belastningen, mens tog og fly ikke får dette surreelle efterliv. Men hvad betyder retfærdighed, hvis sammenligningens billeder trods alt står nogenlunde klart?En tur med tog til Paris, et fly til Mallorca, eller et elektrisk sus mod Gardasøens bred: hver især efterlader de forskellige spor. Elbilen har på papiret det mindste aftryk, men virkeligheden driller begejstringen; for hvor strøm i Danmark måske nydes som naturens gave, kan den syd for Alperne være et regime af bøder, afgifter og prishop. Grundlaget findes i en uigennemskuelig strøm af bureaukrati og nationale særregler, og prisforskellen yndes ikke altid at stemme overens med moralregnskabet.Tager man for eksempel drømmen om Gardasøen, en perle, der trækker danskere som natsværmere til lampen, viser det sig, at rejsen i dieselbil ifølge aktuelle udregninger faktisk er billigere end turen i elbil præcis 199 kroner til forskel, og dermed også et vidnesbyrd om paradoksernes landskab. Økonomiens realiteter og klodens langsomme vejrtrækning taler ikke nødvendigvis med samme stemme.Selv når vi forsøger at regne vores ansvar ud, konfronteres vi med metodens begrænsninger og skøn; vi tvinges til at leve med skønhedens og sandhedssøgerens evige tvivl. For intet valg, hverken fly, tog eller bil, kan med fuld vished fritage os fra spørsmålet: Hvad gør jeg egentlig når jeg vælger, og med hvilken begrundelse? Kloden hvisker ikke svaret, men lader os mærke tiden tikke.Så mens din finger tøver over rejsens købsknap, bær spørgsmålet med ud i verden: ikke kun, hvor vil jeg hen, men hvordan vil jeg komme derhen? Måske findes feriens største oplevelse ikke i destinationens favn, men i erkendelsen af, hvem vi bliver mellem her og der, og hvad vi sætter tilbage, når rejsen ender.
Slå vinduet op og tæl efter: Sommerens rejser sætter stadig spor i himlen Af alle årets måneder er juni måske den mest rastløse. Mellem bruserummene i forhaven og solcremeglassene på badeværelseshylden står kufferterne på spring. Engang var det kun folk med et blink i øjet, der fik sig forvildet sydpå. I dag står vi i kø en masse og spørger måske mere end nogensinde, hvad det koster. Ikke kun på Mastercardet, men på planetens konto.Fuglen bor i luften, mennesket på jorden men vi drømmer konstant om at bytte plads. Den gamle grusvej ned gennem Europa eller stålskinnerne langs kysterne, vinger over skyerne eller elbiler på motorvejens evighedsspor. Alt sammen for at komme et andet sted hen, hvor vejrudsigten lokker med knitrende grillmad og havgus.Men hvor meget letfordøjeligt CO2 har vi egentlig råd til at indånde på turen fra Aarhus til Gardasøen, Paris eller Prag?Et svensk-udviklet stykke digitalnøgleri lad os kalde det ferie-kompasset for samvittigheden kan nu hjælpe os med at få tal på uroen i maven: Klimaaftrykket per rejsevej, snorlige regnet ud med udgangspunkt i fire personer i en mellemstor bil, et flys brændstof eller el-togets logik. For den, der vil gå matematikkens vej, står der: Elbilen er bedst på papiret. Men virkeligheden om el er en strøm fuld af knuder og gebyrer, og de sorte tal på din app kan snyde dig til at tro, du redder verden ved et ekstra ladestop.Eksemplet fra den snoede rute til Gardasøen: Dieselbilens gamle, svagt hostende motor et memento fra drengeårene i parcelhuskvarteret var faktisk billigere end den grønne eldrøm, hvis man tæller alt det direkte kroner og ører. Sådan er det i Europa, hvor afgifterne danser efter hvert deres eget landekapitel grønne strømme, sorte tal, og regnemaskiner, som selv professoren skal blinke et par gange over.Spørgsmålet er dog stadig det gamle: Rejser vi sammen med fremtiden eller spiller vi stadig Matador på jordkloden og satser på, at bankdirektøren veksler CO2 til gyldne nætter under sydens stjerner? Beregneren kan vise, hvor meget det ‘koster’, men tallene taler ikke om duften af sydlig mynte sent om aftenen eller gamle meningsløse skænderier ved tankstationen et sted i Bayern.Alligevel er der noget nyttigt i tallene. For de fortæller ikke bare, hvad det koster dig. Men hvad det i længden koster os alle. Måske er tiden som altid alligevel kommet, til at åbne vinduet, tage en dyb indånding og spørge sig selv: Er det denne ferie, der vælter læsset, eller kan vi danse lidt lettere på jorden, selvom vi længes mod fjerne egne?Det er ikke svaret, men fornemmelsen mellem tallene, vi måske skal lære at høre.