Toldpanik og forhandlinger i blinde: EU står på tærsklen til ny handelskrig Deadline danser tættere på, og i Bruxelles ruller nervøsiteten gennem korridorerne som en dårlig mave efter for meget tysk pølsemix. Handelsaftalen med USA hænger i en tynd tråd – faktisk så tynd, at ingen rigtigt kan se den. Hvis ingen trykker på “Enig” inden deadline, kan Donald Trump sætte tolden på europæiske varer op til 50 procent. Så er det “lys lue” og handelskrig for fuld udblæsning. Alle prøver at holde masken. Men bag den polerede facade går det mildest talt ikke godt. Ifølge DR’s EU-analytiker har europæerne “forhandlet i blinde”. Amerikanerne har hele tiden haft pokersigtet på og rørt rundt i gryden uden at dele opskriften. “Det har været svært for EU-landene at navigere i, fordi de ikke har vidst, hvad amerikanerne gerne vil opnå med det her,” siger analytikeren. Man har forsøgt lidt af hvert – powerpoints, middage, måske endda småkager – men amerikanerne siger ikke meget. Udenfor konferencerummene spredte der sig i går en mærkbar nervøsitet. For hvad sker der, hvis det hele går galt? Især Tyskland og Frankrig sidder med svedige håndflader. Biler og medicin er pludselig ikke bare eksport, men også nationale symboler, der står til at få klask af Trumps toldhammer. Også Danmark kan mærke de økonomiske tæsk, hvis det kommer dertil. “Den her handelskrig er hul i hovedet,” siger EU-lederne. Den danske statsminister vil “slå hårdt igen”, hvis det amerikanske præsidenthår ikke lægger sig ned, og der ikke bliver en aftale. Stemningen minder lidt om en skolegård lige før frikvartersslagsmålet: Ingen ved helt, hvem der slår først, men alle forbereder sig. Bag lukkede døre vurderer Ursula von der Leyen nu det seneste amerikanske forslag – indholdet er hemmeligt, men retorikken er klar: EU indgår kun aftale, hvis prisen er rigtig, og ellers må man “forsvare Europas interesser”. Som en slags økonomisk helikopterforælder har hun luftet idéen om en ny global handelsalliance. Australien, New Zealand, asiatiske lande og britterne nævnes som mulige partnere – en slags “NATO for containertrafik”, om man vil. Tysklands kansler er, ikke overraskende, for en hurtig løsning. “Hurtig og enkel,” siger han – hvilket er lettere sagt end gjort, når ingen rigtig ved, hvad modparten vil. Én ting er sikkert: Deadline nærmer sig. Kaffemaskinerne kører på overtid i Bruxelles, og ingen tør sætte penge på, at det hele ikke eksploderer i told, trusler og endnu flere møder, hvor alle forhandler i blinde.
Deadline i blinde: EU’s handelsdrama nærmer sig afgrunden Der findes øjeblikke, hvor samfundets store maskineri arbejder i blinde, hvor afgørelserne træffes bag lukkede døre, og de berørte kun mærker suset, men ikke ser styringen. Netop nu nærmer Europa sig sådan et punkt: Handelsaftalen med USA hænger i en tynd tråd, deadline venter, og ingen synes at kende spillets regler – mindst af alle de europæiske forhandlere. Amerikanernes krav står som silhuetter i tågen. Det siges, at forhandlingerne har været som at navigere uden kompas; ingen har rigtigt vidst, hvad USA vil. EU har forsøgt sig med forskellige løsningsforslag, men har mødt tavshed eller uklare signaler fra den anden side. “Europæerne har forhandlet i blinde,” lyder det nøgternt fra en analytiker. Imens er frygten begyndt at brede sig blandt Europas ledere. Ikke kun i Bruxelles’ korridorer, men også i Berlin, Paris og København hviskes der om mulige katastrofer, hvis Donald Trump – som har trukket toldkortet med op til 50 procent på europæiske varer – gør alvor af truslerne. En handelskrig lurer, og dens konsekvenser kan blive voldsomme for alt fra biler til medicin, for industri og arbejdspladser – for økonomisk stabilitet. EU’s svar er et ønske om at “slå hårdt igen”, hvis konflikten bliver virkelighed. Bag ordene gemmer sig både afmagt og beslutsomhed: Ingen ved, hvad morgendagen bringer. Kommissionens formand har allerede gjort det klart, at man ikke indgår aftale for enhver pris, og at Europas interesser må forsvares. Men hvilken pris er rimelig? Hvilket kompromis kan bære igennem, når den anden part forbliver gådefuld? I kulissen diskuteres mulige alliancer. Australien, New Zealand, asiatiske nationer og Storbritannien nævnes som partnere i et nyt globalt fællesskab. Det er et udtryk for ønsket om at finde fodfæste, når verdenshandlen rystes, og traditionelle bånd udfordres. Tysklands kansler opfordrer til hurtighed, enkelhed, løsning – men i et spil uden klare regler er det svært at forhandle sig frem til det enkle. Virkeligheden er mere kringlet. Måske ligger der netop i denne krise et spejl for det europæiske samarbejde: Evnen til at stå sammen, også når vejen er usikker og vindene blæser uforudsigeligt. Deadline er tæt på, og Europa må vælge – mellem håb og frygt, mellem at reagere og resignere. Det er i mørket, vi ser, om forhandlingen i blinde kan føre til klarhed – eller om vi blot famler videre.
Deadline og drama: Handelsforhandlinger i blinde mellem EU og USA Det er næsten som en gammeldags spændingsroman – bare med flere pressekonferencer og færre cigaretskodder. Europa stirrer ind i uvishedens gabende tomhed, mens deadline for en handelsaftale med USA nærmer sig med samme hast som en dårlig nyhed på en mandag. Bag lukkede døre og diplomatiske smil forhandler EU, men amerikanerne – anført af Trump og hans solide men vage krav – holder stadig kortene så tæt til kroppen, at selv EU’s topforhandlere må føle sig som amatører til poker. DR’s EU-analytiker opsummerer situationen uden filter: “Europæerne har forhandlet i blinde.” Hverken Tyskland, Frankrig eller Danmark ved, om de i morgen står med en eksportsucces eller et toldchok af de større. 50 procents told på europæiske varer lurer forude, hvis ikke der snart kommer noget på papir – og skulle det ske, vil handelskrigen brage løs og give både bilindustri og medicinalfabrikker akut stress. På EU-topmødet taler alle om frygt. Ikke for mørket, men for regnearkene, hvis Trumps nye takster slår igennem. Mange medlemslande mærker nervøsiteten som små strømstød i systemet. Også Danmark risikerer at få bank, hvis handelskrigen bryder ud, og virksomhederne står tilbage med tomme ordrebøger. EU’s svar? Slå hårdt igen. Den danske statsminister har sagt det klart, Ursula von der Leyen har sagt det diplomatisk: Man forhandler ikke for enhver pris – og hvis Trump slår, så slår vi igen. Men bag de politiske floskler kan ingen rigtig svare på, hvad amerikanerne faktisk vil. EU-Kommissionen vurderer stadig de nyeste amerikanske forslag, men ingen siger, hvad de egentlig handler om. Bag kulisserne luftes ideer om nye alliancer. Australien, New Zealand, halvdelen af Asien og så briterne kunne måske udgøre en ny, global handelsklub – for hvis det ikke kan lade sig gøre med USA, må man jo danne sin egen vennekreds. Den tyske kansler mener, at aftalen skal være “hurtig og enkel”. Men hurtige og enkle løsninger er sjældne gæster i Bruxelles – især når alle forhandler med bind for øjnene og hånden rystende over nødstopknappen. Sådan står Europa nu. Deadline venter. Papirerne er ikke skrevet under, og ingen aner, om de vågner op til en handelsaftale eller bare endnu en krøllet pressemeddelelse om, at “forhandlingerne fortsætter”.