Droner, dommere og drama: Da terrormistanke landede i retten med et brøl Det er ikke hver dag, man ser en helikopter svæve dovent over Frederiksberg, mens maskerede betjente marcherer en 28-årig mand gennem retsbygningens døre. Men onsdag var ikke en helt almindelig dag. For endelig – efter halvandet års summen, mumlen og mystik – ramte sagen om dronekøb til Hamas sit højdepunkt i Retten på Frederiksberg. Hovedpersonen er en 28-årig mand. Han har ikke bare siddet i fængsel i Danmark, han har også været en tur forbi Libanon, hvor han i øvrigt blev udleveret i en helt anden sag om dobbeltdrab. Det er altså ikke småting, der ligger på hans CV. Nu var det så grundlovsforhør – og ikke for småpenge, men for medvirken til forsøg på terror. Politiet mener, han sammen med et par venner ville købe tre droner på nettet. Ikke bare legetøjsmodeller, men to af slagsen, der tilsammen kostede en kvart million og kunne bære op mod 30 kilo hver – “perfekt til landbrug,” står der sikkert på producentens hjemmeside, men det var ikke til kartofler, de skulle bruges. Sigtelsen siger, at Hamas stod øverst på modtagerlisten, og at planerne omfattede angreb i Danmark eller udlandet. En slags e-handel, der gik galt – for politiet nåede at slå til, før dronerne kom ud at flyve på den farlige måde. Men hvorfor skulle sagen ligge og simre i halvandet år? Det spurgte dommeren også. Svaret? “Fordi vi først gør det i dag,” lød det fra anklageren. En bemærkning, der nok vil kunne bruges i andre sammenhænge – eller måske i et teaterstykke om dansk retspolitik. Den 28-årige har haft travlt. Ikke kun med droneplaner, men også som ledende figur i banden Loyal To Familia. Indtil nu har han dog ikke været varetægtsfængslet for netop denne terrorsag – men for noget andet. Sådan kan man åbenbart balancere sager i flere retssale på én gang. Stemningen i retslokalet var trykket. Betjente med masker, forsvarere, der ikke har talt ordentligt med deres klient i flere år – og anklagere, der gerne vil lukke dørene “af hensyn til fremmede magter”. Det er ikke ofte, man hører den formulering. Imens sad der en mand fra PET’s december-aktion på tilskuerrækkerne, løsladt i terrorsagen, men stadig bag tremmer for noget med pengeoverførsler og mulig hvidvask. I det hele taget en dag med flere lag end en gennemsnitlig lagkage – og ikke nær så sød. Forsvareren mener, hans klient har været tilbageholdt uden lovhjemmel. Den sigtede har dårligt haft tid til at forholde sig til sagens mange akter – 20 minutter har de haft sammen. Resten har været præget af ventetid, tavshed og lukkede døre. Hvordan den 28-årige egentlig forholder sig til terrorsigtelsen, er stadig uvist. Alle hidtil sigtede har nægtet sig skyldige. Og udenfor suser helikopteren stadig, måske i håb om, at sandheden til sidst daler ned fra himlen. Sådan kan en sag om tre droner ende med at give ekko i både retsbygninger og mellemøstlige nyhedsbreve, mens København – for en stund – bliver kulisse for et drama, ingen helt kan forklare.
Skygger i Retten: Terror, droner og tidens mærkelige gang Retssal 1 på Frederiksberg er denne dag rammen om en fortælling, hvor grænserne mellem det mulige og det utænkelige sløres. En 28-årig mand står sigtet for at have planlagt at købe tre droner, som skulle bruges af Hamas til terror – herhjemme eller i udlandet. Sagen, der begynder tilbage i november og december 2023, har hele tiden været pakket ind i tavshed og undren. Først nu, halvandet år senere, åbnes dørene – i hvert fald på klem. Det er uvist, hvordan den sigtede forholder sig til sagen. Han har kendt til sigtelsen siden december, men hverken han eller hans forsvarer har haft reel mulighed for at fordybe sig i sagens mange dokumenter. Der var kun tyve minutter mellem to mennesker, der pludselig skal finde svar på spørgsmål, som endnu ikke har nogen lette løsninger. Midt i denne formelle ramme fremstår tidens mærkelige gang – for hvorfor først nu? Hvorfor er der gået så længe? Dommeren spørger, anklageren svarer kort: “Fordi vi først gør det i dag.” En bemærkning, der synes at efterlade et større tomrum end den fylder. Den 28-årige, som også har en fortid i et berygtet netværk, blev i december udleveret fra Libanon – dog i en anden alvorlig sag. Siden har han siddet i dansk fængsel, men ikke på grund af denne terrorsigtelse. Alt imens har sagen ventet, politiet har holdt på oplysningerne, og der har været helikopter over taget og maskerede betjente i retssalen. Høj sikkerhed, men lav gennemsigtighed. To af de tre droner, som ifølge sigtelsen blev afhentet i en butik den 7. november, kostede til sammen en kvart million kroner og kan bære op mod 30 kilo – værktøj til landbruget, men nu med anklagens dystre formål. Planen var, at de skulle bruges til angreb, men politiets anholdelser satte en stopper, før noget blev til virkelighed. Retten rummer flere personer fra tidligere PET-aktioner. Her sidder en 59-årig mand, kendt fra indvandrermiljøet, nu sigtet for noget så anonymt som “pengeoverførsler” – måske hvidvask. Detaljerne holder myndighederne tæt til kroppen, som for at minde os om, hvor meget der stadig holdes skjult i det åbne. Midt i det hele står spørgsmålet om retfærdighed, lov og retssamfundets grænser. Forsvareren taler om tilbageholdelse uden hjemmel. Anklageren ønsker lukkede døre af hensyn til fremmede magter. Sagen udspiller sig i det halvmørke, hvor det eksistentielle får plads: Hvilken sikkerhed har vi, når retssamfundet selv slører vejen frem? Hvilke konsekvenser har det, når lovens logik bøjer sig for det muliges kunst? Alle de sigtede nægter sig skyldige. Sagen om droner, terror og tidens besynderlige forløb fortsætter – i spændingsfeltet mellem skjult viden, frygt og krav om gennemsigtighed. Det er stadig uvist, hvad der er sandt, og hvad der bare er én fortælling blandt mange, som siver ud gennem sprækkerne i retssalens mure.
Drone, drama og domstol: Et terrorplot folder sig ud på Frederiksberg I dag kunne man opleve en retssal på Frederiksberg, der mindede mere om kulissen til en sæsonfinale end om det danske retssamfunds dagligdag. En 28-årig mand, maskerede betjente, helikopter over taget og en sigtelse for terror – men også halve svar, mystik og fornemmelsen af, at alle spiller med skjulte kort. Bag det hele ligger en halvandet år gammel fortælling, der først nu, med stive blikke og blanke papirer, bliver offentlig: I november og december 2023 planlagde en lille gruppe mænd at købe tre droner. Ikke legetøjsdroner, men kæmper fra DJI – med plads til 30 kilo under vingerne og en prislap, der får netbutikker til at gnide sig i hænderne. To af dem kostede ifølge politiet en kvart million. Planen? Ifølge sigtelsen: Terrorangreb for Hamas, i Danmark eller hvor det ellers måtte passe ind. Dronerne blev faktisk afhentet i butikken 7. november. Hvem hentede? Ikke så vigtigt – eller måske netop derfor yderst vigtigt, for ingen ønsker at uddybe. Politiet slog til i december, og eventyret sluttede før første takeoff. Den 28-årige, med fortid som leder i Loyal To Familia, var dog ikke fængslet for droner, men udleveret fra Libanon for dobbeltdrab. I mellemtiden har tiden stået stille. I dag, mange måneder senere, stiller dommeren det oplagte spørgsmål: Hvorfor skulle der gå så længe? Svaret fra anklageren er så goldt, at det næsten er smukt: "Fordi vi først gør det i dag." En sikkerheds-cirkusopvisning har ledsaget retssagen. Helikopter i luften, maskerede mænd ved transporten, og krav om lukkede døre "af hensyn til fremmede magter". Alt sammen med det diskrete, men meget danske, signal: Nu er det alvor, men vi siger ikke hvorfor. Forsvareren hævder, klienten er tilbageholdt uden lovhjemmel. Der har ikke været tid til at læse sagens akter – kun tyve minutter til at snakke. Sagen har hvilet tungt bag låste døre, mens sandheden har været på evig pause. På sidelinjen sidder flere med forgreninger til PET-aktioner, pengeoverførsler og mystiske forbindelser til Mellemøsten. Den 59-årige, kendt fra indvandrermiljøet, er løsladt i terrorsagen, men varetægtsfængslet for hvidvask – hvis det altså er det, sagen handler om. Politiet oplyser ikke mere end højst nødvendigt. Alle nægter sig skyldige. I mellemtiden udspiller dramaet sig videre i hemmelige netværk, paragraffer og helikopterskygger. En sag, der begyndte med tre droner – men nu hænger over byen som et ekko af, at i retssamfundet kan man altid vente lidt længere på svar, end man troede muligt.