Statsadvokaten i knibe: Studerende sat til at forklare tunge sager Når man som borger sidder med en alvorlig sag hos Statsadvokaten, forventer man en seriøs og erfaren stemme i telefonen. Men flere borgere har i stedet oplevet at blive mødt af en studerende, der forsøger at jonglere med juraen som en uøvet cirkusartist. Det erkender statsadvokat hos Rigsadvokaten, Steen Bechmann Jacobsen, nu som ”uhensigtsmæssigt”. ”Vi har brugt studerende i mange slags sager, og det fungerer fint,” forklarer han til P1 Orientering med en beklagende undertone, ”men at lade studerende forklare alvorlige afgørelser til borgere, ja, det er ikke hensigtsmæssigt, og det ændrer vi nu.” Sagen opstod, da DR fandt syv afgørelser om sædelighedsforbrydelser, hvor kontaktpersonen var en studerende. En praksis, som har fået flere eksperter til at rynke panden dybt og tale om brud på forvaltningsloven. Rikke, der fik henlagt en alvorlig sag om voldtægt, fortæller, at hun måtte google navnet på kontaktpersonen – og opdagede, at det var en studerende. Samtalen blev derefter én lang, akavet pause, hvor svarene var lige så mangelfulde som en færgeplan på en øde ø. ”Han sagde, han skrev udkastet, men en rigtig anklager havde kigget bilagene igennem. Da jeg stillede spørgsmål til beviserne, blev der helt stille,” fortæller Rikke til DR. Steen Bechmann Jacobsen vil ikke kommentere den konkrete sag, men indrømmer, at lange pauser ikke er acceptabelt. ”Nej, det synes jeg bestemt ikke,” siger han, og forklarer, at proceduren blev indført for at være ”serviceorienteret” – ikke af sparehensyn. Det er stadig uklart, hvor mange borgere, der har haft fornøjelsen af en jurastuderende på linjen, men Jacobsen indrømmer, at der nok er flere tilfælde end ønskeligt. ”Vi har en ekstrem situation, hvor vi troede, vi gjorde borgerne en tjeneste, men det viste sig at være en bjørnetjeneste. Selvfølgelig skal det være en færdiguddannet jurist, borgeren taler med,” fastslår han. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) synes også, det er en fornuftig beslutning at ændre procedurerne. Han peger desuden på, at Rigsrevisionen, der allerede undersøger politiets sagsbehandling, måske også bør kigge Statsadvokaten efter i sømmene. Alt sammen for at sikre den tillid, der lige nu synes lige så skrøbelig som porcelænet i et loppemarkedstelt under stormvejr. ”Tillid er afgørende,” understreger ministeren med en alvor, der ikke levner plads til studerendes eksperimenter med alvorlige sager. Mens Statsadvokaten nu ændrer procedurerne, venter borgerne stadig på klare svar – og helst uden flere lange pauser.
Statsadvokaten erkender det uhensigtsmæssige: Tilliden sat på spil Tilliden mellem borgeren og retssamfundet er et skrøbeligt bånd, som i øjeblikket udfordres alvorligt af Statsadvokatens praksis med at lade studerende kommunikere svære afgørelser til borgerne. En praksis, der af eksperter vurderes som værende både uholdbar og ulovlig, og som nu får Statsadvokaten selv til at erkende det uhensigtsmæssige. "Det er en god idé at lade studerende hjælpe til i mange typer sager," udtaler statsadvokat hos Rigsadvokaten, Steen Bechmann Jacobsen, "men at lade dem forklare borgerne afgørelser i sager som voldtægt og misbrug er uhensigtsmæssigt. Det skal naturligvis være anklageren selv, man taler med." Bag denne erkendelse ligger flere sager, hvor borgerne har oplevet samtaler med jurastuderende, hvis svar ofte har været præget af lange pauser og usikkerhed. Dette er ikke blot frustrerende, men underminerer også det, der burde være Statsadvokatens dybeste ansvar: at være borgernes sikkerhedsnet mod eventuelle fejl og forsømmelser begået af politiet. En af disse sager, bragt frem af DR, handler om Rikke, der efter at have modtaget en afgørelse om henlæggelse af sin voldtægtssag opdagede, at den oplyste kontaktperson var en studerende. I samtalen oplevede hun, at der manglede konkrete svar, og at stilheden blev længere end rimeligt. "Er det en god behandling?" spørger man statsadvokat Jacobsen. Hans svar er klart: "Nej, det synes jeg bestemt ikke." Jacobsen erkender samtidig, at omfanget af denne praksis er ukendt. "Jeg ved ikke, hvor ofte dette er sket, men det kan have været i flere sager," medgiver han og understreger, at samtlige afgørelser dog er kvalitetssikrede af færdiguddannede jurister. Denne praksis er nu ændret, men tilliden til Statsadvokatens funktion – at sikre retfærdighed og transparens – er blevet udfordret. "Vi forsøger at være serviceorienterede," siger Jacobsen, "men når det handler om at forklare alvorlige afgørelser, skal det være en uddannet jurist, man møder." Justitsminister Peter Hummelgaard (S) finder beslutningen om at ændre proceduren "fornuftig" og åbner samtidig op for, at Rigsrevisionen kan undersøge Statsadvokatens tilsyn med politiet. Et enkelt medlem af Rigsrevisionens beslutningsorgan har allerede udtalt, at en sådan undersøgelse ville være passende. Sagen rejser et større spørgsmål: Kan man genoprette en tillid, der er blevet udfordret så dybt af tavshed og usikkerhed? Svaret ligger endnu hen i det uvisse, og indtil da forbliver tilliden et spørgsmål, som Statsadvokaten må arbejde hårdt på at besvare.
Statsadvokaten erkender: Uhensigtsmæssigt at lade studerende forklare alvorlige sager Det lyder som en scene i en satirisk film om det danske retssystem, men virkeligheden er sommetider mere grotesk end fiktionen: Hos Statsadvokaten har studerende i flere tilfælde været sat til at forklare alvorlige afgørelser om voldtægt og misbrug for borgerne. Statsadvokat hos Rigsadvokaten, Steen Bechmann Jacobsen, måtte i denne uge på P1 Orientering indrømme, at det var en "uhensigtsmæssig" praksis: "Studerende kan med fordel bruges mange steder, men ikke dér, hvor borgerne søger svar på livsændrende afgørelser. Det har vi nu ændret på," sagde han med en ærgerlig undertone af erkendelse. DR har afdækket mindst syv sager om sædelighedsforbrydelser, hvor borgerne fik en studerende anført som kontaktperson. Eksperter løfter advarende fingre og peger på klare overtrædelser af forvaltningsloven. Den absurde detalje dukker op i en konkret sag om voldtægt, hvor Rikke (navnet ændret grundet sagens alvor) måtte finde ud af via Google, at den person, hun skulle kontakte om sin henlagte sag, ikke var en erfaren anklager, men en stud.jur. samtalens indhold? Lange pauser, tøvende svar og en påmindelse om, at en specialanklager "især" i voldtægtssager kigger bilag igennem. "Nej, det synes jeg ikke er godt nok," erkendte Steen Bechmann Jacobsen med lakonisk ærlighed, men uden mulighed for at kommentere netop Rikkes sag konkret. På spørgsmålet om, hvor mange sager, der er blevet ramt af denne praksis, trak han lidt på skuldrene: "Jeg ved faktisk ikke, hvor udbredt det er, men det kan bestemt være sket i flere sager." Denne praksis blev angiveligt født ud af en misforstået, om end velment, serviceorientering, hvor man ønskede at være "tilgængelige for borgerne." Det var ikke en besparelsesøvelse, understregede Jacobsen med en vis betoning, som skulle dét gøre sagen mere spiselig. Samtidig ligger Statsadvokatens rolle som sikkerhedsnet under politiet fast. Fejl hos politiet skal fanges af Statsadvokaten, hvilket kun understreger det absurde i, at netop denne instans har snublet i egne snørebånd. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder det nu for "fornuftigt", at Statsadvokaten ændrer praksis og inviterer samtidig indirekte Rigsrevisionen til at granske både politiets og Statsadvokatens procedurer. En folkevalgt revision skal vurdere, om også tilsynet med politiet bør undersøges nærmere. Tilliden til retssamfundet hænger netop på disse instansers evne til at opføre sig ansvarligt. Men som sagen viser, er det ikke blot hullerne i vejene eller hullerne i budgettet, men også hullerne i systemet selv, der udfordrer borgernes tillid i disse tider. Statsadvokaten lover ændring. Imens sidder borgerne tilbage og venter på en telefonopringning – helst fra en færdiguddannet anklager denne gang.