Faldende fuglesang over mark og hegn: Mejser i knæ De små akrobater, som svæver rundt i havens grene og piler gennem græsset på jagt efter insekter, har mistet pusten. Årlige optællinger fra frivillige i Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife, viser en markant tilbagegang for musvit, sortmejse, halemejse og topmejse i Danmark. Fra den kurvede stamme af et æbletræ til den fugtige bund i en skovsø: Mejser er både sprælske optrædere og nyttige skadedyrsbekæmpere. Men de seneste års optællinger maler et dunkelt billede. Musvitten, noget nær alle danskeres yndlingsmejse, er faldet med næsten 20 procent siden årtusindskiftet. Sortmejsen, familiens gotiske version, ses nu sjældnere i løvskoven, mens halemejsen og topmejsen begge slår dødforagtigt med vingerne under urovækkende pres. Ifølge biolog Knud Flensted peger pilen på fødemangel: »De små insekter, som mejserne lever af, er i dramatisk tilbagegang over det meste af Europa. Færre insekter betyder færre ynglesejre og en generel svækkelse af populationsdybden.« Trenden passer med andre alarmerende studier, der fremhæver insektbestandenes forsvinden en kædereaktion, der rammer hele økosystemet. Små sommerfuglelarver og bladlus, engang et overflødighedshorn for mejsernes sult, er blevet sjældnere, og uden føde til ungfuglene mislykkes redebygningen. Frivillige fuglekiggere har beklaget stilheden ved fuglebrættet og det manglende mylder af liv i hækken. Trods håb om forårsoprustning på foderpladserne kan selv de mest overdådige solsikkekerner ikke erstatte de proteinrige insekter. Der er dog lysglimt: En håndfuld lokale naturprojekter eksperimenterer med insektvenlige blomsterenge, mens kommuner og private landmænd lader vild natur brede sig langs agerkanter. Målet er at genopbygge insektpuljen ikke kun til glæde for mejserne, men for hele biodiversiteten. Hvis vi vil genvinde fuglesangen og trangen til at spidse ørerne ved havens kant, kræver det mere end fuglefrø i automaten. Det kræver, at vi skaber levesteder for de små kryb og kravl, som hele fødekæden hviler på. Ellers risikerer vi at stå tilbage med tomme kviste og stive koldhamrede erindringer om en tid, hvor mejsernes kvikke kallaf var en fast del af vores morgengade.
Flere mejsearter i tilbagegang insektknaphed peges som forklaring. I Danmark er antallet af flere velkendte mejsearter faldende. Musvit, sortmejse, halemejse og topmejse dukker i stadig mindre tal op ved foderbrættet og i skovbrynene, viser de årlige optællinger, som frivillige i Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) gennemfører.De seneste fem års tal fra de landsdækkende fugletællinger dokumenterer, at musvitten er reduceret med omkring 15 procent, mens sortmejsen er gået tilbage med næsten 20 procent. Også halemejsen og den karakteristiske topmejse har tabt fodfæste, med tilbagegange på henholdsvis 12 og 18 procent i samme periode.Biolog: Insektmangel slår igennemIfølge biolog Knud Flensted kan den primære årsag findes hos de insekter, mejserne lever af. ”Vi har set en dramatisk tilbagegang af små insekter i store dele af Europa gennem de seneste årtier,” siger han. ”Når fødebordet skrumper ind, vil selv de mest tilpasningsdygtige fugle i sidste ende lide. Det er nærliggende at kæde mejsernes nedtur sammen med færre insekter og dermed mangel på føde.”Fænomenet med færre insekter underbygges af adskillige internationale undersøgelser, der peger på både pesticidbrug, omlægning af landbrugsarealer og klimaforandringer som medvirkende årsager. Det får nu også konsekvenser for de små skov- og havegæster, som appetitligt henter larver og biller fra trækroner og grene.Frivillige tæller i alle egneOptællingerne udføres hvert forår og efterår, når fuglene samler sig ved foderpladser og under overflyvninger på træk. Flere hundrede frivillige DOF-medlemmer tæller i markerede ruter over hele landet og indrapporterer deres observationer til en fælles database. På baggrund af disse data beregner ornitologer udviklingen for de enkelte arter.De seneste rapporter fra DOF fremhæver samtidig, at nogle andre have- og skovarter eksempelvis mejsegruppen’s nært beslægtede træarter holder stand eller endda oplever mindre stigninger. Men samlet set tegner der sig et billede af, at det er de insektspisende arter, som mærker nedgangen mest markant.Mulige følger for økosystemetMejser indtager en central rolle i mange danske skov- og haveøkosystemer som naturens insektregulering. Færre mejser kan derfor skabe ringe i vandet: Når larver og småkryb ikke holdes i ave, kan skader på træer og buske forstærkes, og der kan opstå ubalancer i fødekæderne.Bag optællingerne ligger forestillingen om en sammenhæng mellem dyrelivets mindste aktører og det større økologiske helhedsbillede. Mens rapporterne peger på indlysende årsager som foderknaphed, antydes også behovet for at forstå, hvordan selv uanseelige forandringer i insektbestanden kan brede sig som ringe i et livsfællesskab, hvor alt er forbundet.
kvidrende ansigter forsvinder i stilhed. Danmarks haver og skove har mistet noget af deres livlige kulør. Årets fugletællinger fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) peger klart i retning af tilbagegang hos flere af landets mest kendte mejsearter. Musvitten, sortmejsen, halemejsen og topmejsen tæller færre individer end for blot få år siden.Hvert forår og efterår står frivillige klar med kikkert og blok for at notere, hvilke arter de støder på. Status i seneste optælling: En nedgang på mellem 10 og 25 procent for de nævnte mejsearter i løbet af det seneste årti. Fortællingen gentager sig fra Nordsjælland til Vestjylland; små fugle, der tidligere var dagligdags, melder pludselig færre til stede.Knud Flensted, biolog tilknyttet DOF BirdLife, ser en klar årsag. “Mejser lever hovedsageligt af små insekter larver, fluer og spindemider og disse byttedyr er i kraftig tilbagegang i Europa,” siger han i en pressemeddelelse. Forholdet er simpelt: færre insekter, mindre føde, svagere ynglesucces og ringere overlevelse af unger.Insektbestanden har i årtier været under pres fra intensivt landbrug, pesticider og småbiotopens forsvinden. I markernes ensformige rækker af raps og hvede findes hverken vildt græs eller blomsterstriber, som kan understøtte et mangfoldigt insektliv. Skovene er tætte på betjente stier, men næringsfattige jorder og monokulturer begrænser insekternes levesteder også dér.Tiltagene udebliver ikke helt. Flere kommuner indfører blomsterenge i rundkørsler og vejsider. Frivillige glæder sig over mere naturvenlige haver med vildtvoksende krat og bunddække, som tiltrækker sommerfugle og småfugl. Alligevel er indsatserne spredte og mangler det samlede overblik, der kan vende den nedadgående kurve.På landsplan arbejder landmænd, biologer og amatørfugletællere på at skabe sammenhæng mellem landbrug, skovbrug og naturpleje. Målet er at sikre tilstrækkelig fødegrundlag for mejser og andre insektædende arter. Men de mange gode eksempler skal sprede sig hurtigere, ligesom nationale støtteordninger for insektvenlige landskaber bør styrkes.For i sidste ende er det ikke blot musvitter og sortmejser, der står på spil, men hele netværket af smådyr, blomster og fugle i det danske landskab. Når kasterettens forårskoncerter af kvidrende stemmer falder svagere på bakken, sender det et klart signal: Vi mister ikke bare enkelte arter, men en stemme i naturens store kor.