Busser slukkes fra Beijing: Danmark sover stadig ,at du sidder ombord på en spritny elbus midt i myldretiden. Lyden af kvidrende passagerer dør langsomt ud, og så pludselig går skærmene i sort. Motoren kapitulerer, dørene låser, og chaufføren står med hænderne i lommerne. Et fjernsynsdrama? Nej, virkelighed i Norges gader.Norske myndigheder afslørede for nylig, at kinesiskproducerede elbusser af mærket Yutong kan overtage fjernstyringen og slukkes direkte fra Kina, skriver Aftenposten. Teknologien, hvor bussernes SIM-kort indgår i et netværk, gør det muligt at deaktivere køretøjet på afstand uden at en enkelt dansker kan gribe ind.I Danmark ruller 262 af samme type busser under Movias vinger, og flere er på vej. Udenlandske eksperter advarer om, at det potentielt underminerer både trafiksikkerheden og national suverænitet. ”Det må bare ikke kunne lade sig gøre,” konstaterer Kasper Roug, beredskabsordfører for Socialdemokratiet. Han vil have Center for Cybersikkerhed til at gennemlyse sagen og afklare, om truslen er reel herhjemme.Naivitet bag busrattet Thomas Rohden, næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre og stifter af Dansk Kina Kritisk Selskab, mener, at Danmark historisk har haft ”en tendens til at være alt for naive, når det gælder Kina”. Vi tror ikke, de er ude på at gøre os noget ondt, men med hver ny motor og hvert nyt batteri sælges der også kontrol over vores kollektive transport.”Alt inden for offentlig transport er kritisk teknologi,” siger Rohden og kræver et stop for kinesisk udstyr på strategiske trafikområder. Han foreslår nye udbudskriterier, så Yutong og andre kinesiske producenter ikke kan byde ind på køreplaner, som vi i fremtiden aldrig kan stole på.Naboreaktion: Fra Stockholm til Oslo I Sverige vaklede man ikke. I Stockholm blev alle kinesiske busser fjernet allerede i foråret 2023. Begrundelsen var både cybersikkerhed, dokumenteret tvangsarbejde i batterifabrikker og risiko for menneskerettighedskrænkelser. I Norge har man midlertidigt løst det ved at hive bussens SIM-kort ud og derved afskære fjernadgangen. Men den løsning er ubrugelig i Danmark, fastslår Jeppe Gaard, trafikdirektør i Movia: ”Uden data kan vi ikke informere passagererne om afgangstider.”I Danmark halter vi bagefter, siger Kasper Roug. Vi har ikke haft samme beredskabsbehov som Norge eller Sverige og er derfor på eftertragtet bagsporet. Men på et område er der bred politisk enighed: Fjernstyring af offentlig infrastruktur fra en udenlandsk magt er uacceptabelt.Vejen frem: Nationalt og lokalt samarbejde Både politiske rækker og regionale trafikselskaber må gribe fat i problemet. Region Hovedstaden kan, ifølge Rohden, pålægge Movia at skifte leverandører eller skærpe udbudsbetingelserne. Centralt skal regeringen på tværs af partierne fastlægge en klar strategi for, hvordan Danmark undgår kritiske afhængigheder til Kina.Mens de nordiske naboer har skåret båndene, ruller de kinesiske busser ufortrødent videre herhjemme. Uanset om de kommer fra Beijing, Shenzhen eller et andet sted, peger alle rapporter i samme retning: Danmark må vågne op, inden der står en hel busflåde uden ledning til grundlovens paragraf om forsvar for den offentlige orden.
Busser kan slukkes fra Kina og Danmark sover stadig. Forestil dig et øjeblik, at du sidder i en fyldt elbus midt i myldretiden. Pludselig går alt i sort: Motoren dør, dørene låser, og chaufføren har intet greb om sine egne rattet. Det er ikke science fiction, men dokumenteret virkelighed. I Norge har journalister i Aftenposten afdækket, at de kinesiskbyggede elbusser af mærket Yutong kan fjernstyres og slukkes fra Kina. Alligevel kører 262 af de samme busser med flere på vej stadig i drift hos den danske trafikselskab Movia.En truende magtfaktor”Det må bare ikke kunne lade sig gøre,” siger Thomas Rohden, næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre og stifter af foreningen Dansk Kina Kritisk Selskab. Ifølge Rohden har Danmark længe været for godtroende over for Kina. I vores kollektive transport køber vi systemer, der giver en fremmed stat en direkte nøgle til at gribe ind i dagligdagen. Det er ikke bare en teknisk defekt, men en potentiel magtkoncentration, som kan forandre trafikken til et brætspil, hvor vi selv kun er brikker.”Som udgangspunkt bør vi stoppe med at købe kritisk kinesisk teknologi,” fastslår Rohden. Trafikselskaber, der udbyder buskørsel i regioner og kommuner, må bære ansvaret for, at udbudskriterierne udelukker leverandører, hvis udstyr kan give adgang til at bryde ind i vores infrastruktur.Beredskabsordfører: Klar grænse for fremmede magterSocialdemokratiets beredskabsordfører, Kasper Roug, betegner kinesisk kontrol over danske busser som uacceptabelt. ”Vi kan ikke have, at der er en fremmed magt, som kan styre, lukke og slukke for vores offentlige infrastruktur.” Inden politikerne lægger de endelige reserveringer på hylden, ønsker Roug dog en grundig kortlægning: ”Vi skal have Center for Cybersikkerhed på banen, så vi præcist ved, om de danske busser lider af samme sårbarhed som de norske.”I Sverige og Norge har man allerede svaret på truslen: I Stockholm blev de kinesiske busser taget ud af drift, dels af hensyn til cybersikkerhed, dels på grund af oplysninger om tvangsarbejde og andre menneskerettighedskrænkelser i produktionsleddet. I Norge har man simpelthen pillet busteknikernes simkort ud og afkoblet busserne fra internettet. En løsning, som Movias trafikdirektør, Jeppe Gaard, ikke vil kopiere: ”Hvis busserne mister deres webadgang, kan vi ikke længere give passagererne realtidsoplysninger om ankomst.”Bagud i stafetløbet om sikkerhedDet er ikke kun på busområdet, Danmark halter bagefter. ”Historisk set har vi ikke haft samme behov for beredskab som vores nordiske naboer,” konstaterer Kasper Roug. Derfor er beredskabsværktøjerne ikke blevet finpudset i tide. Men erkendelsen er på plads: Det er nu, vi skal rykke.Samtidig insisterer Thomas Rohden på, at opgaven ikke alene kan løses på Christiansborg. Lokalt må trafikselskaber og politisk ansvarlige i regioner og kommuner fastlægge klare udbudskriterier, så kinesiske producenter ikke får adgang til at levere kritisk infrastruktur. Han har allerede forelagt et forslag i Region Hovedstaden om netop at udelukke leverandører, hvis teknologi åbner for ekstern styring.En nations afhængighedSpørgsmålet er grundlæggende, hvor meget magt vi vil overdrage til fremmede interesser. Kan vi tillade os at lade busser hjørnestenen i den kollektive transport blive et trojansk hest for fjerntliggende kommandoer? Eller sætter vi grænsen her og nu, før vores infrastruktur bliver et usynligt bytte mellem magter, hvis mål og metoder vi ikke kender?Danmarks naboer har pejlemærkerne på plads. Nu må danske politikere og trafikplanlæggere blot finde modet til at følge trop før næste elbus går i sort.
Mørklægning i myldretiden: Kinesisk kontrol af danske elbusser vækker alarm. København Forestil dig en fyldt elbus midt i myldretiden. Pludselig går alt i sort. Motoren dør. Dørene låser. Chaufføren står magtesløs, og passagererne må vente i stilhed. Denne dramatiske forestilling er ikke længere blot hypotetisk. I nabolandet Norge har sikkerhedsforskere påvist, at elbusser af mærket Yutong kan fjernstyres og slukkes direkte fra Kina. Samme busser kører i Danmark, og nu lyder advarsler om en potentiel trussel mod den offentlige infrastruktur.Ud af Movias samlede flåde på 262 Yutong-busser kan alle ifølge de norske tests miste forbindelse til føreren og afbrydes på kommando fra andre kontinenter. Flere tusinde daglige rejsende risikerer at sidde fast i ubestemmelige minutter, mens myndighederne vurderer, om situationen skyldes teknisk svigt eller fjernstyret sabotage.“Vi har i Danmark længe været alt for naive over for Kina,” siger Thomas Rohden, 2. næstformand i Region Hovedstaden for Radikale Venstre og stifter af foreningen Dansk Kina Kritisk Selskab. “Vi tror ikke, de er ude på at gøre os noget ondt men vi køber systemer, der giver dem direkte magt over vores infrastruktur.” Han opfordrer til, at det nationale indkøb af kollektiv transport straks sættes under lup, og at kinesiske teknologileverandører udelukkes fra fremtidige udbud.Politisk beredskab på dagsordenen Socialdemokratiets beredskabsordfører, Kasper Roug, kalder det uacceptabelt, “at en fremmed magt kan styre, lukke og slukke for vores offentlige infrastruktur.” Han ønsker, at Center for Cybersikkerhed inddrages omgående for at klarlægge omfanget af truslen og pege på løsninger. “Vi bliver nødt til at vide, om vi står over for det samme sikkerhedsgab som i Norge,” understreger han.Også hos trafikselskaberne erkender man, at situationen kræver handling både nationalt og lokalt. “Trafikselskaberne, som regioner og kommuner er med til at styre, bør tage ansvar her,” mener Thomas Rohden. I Region Hovedstaden har han foreslået udbudskriterier, der gør det umuligt for kinesiske busser at vinde kontrakter et tiltag, der ifølge ham nu kan få ny kraft, når de norske resultater kaster lys over risikoen.Naboreaktioner: Fra Stockholm til Oslo Sverige satte allerede sidste forår en stopper for kinesiske busmodeller i Stockholm. Beslutningen byggede ikke blot på cybersikkerhedsbekymringer, men også på rapporter om tvangsarbejde og menneskerettighedskrænkelser i produktionen af busser og batterier i Kina. Den svenske model har været et forbillede for kritikere herhjemme, men blev ikke fulgt i Danmark på daværende tidspunkt.I Norge valgte man at afmontere bussens sim-kort for at afkoble den fra internettet en hurtig, men delvist upraktisk løsning. Hos Movia vil man ikke fjerne netadgangen, da det vil forringe passagerinformation om rute- og ankomsttider, forklarer trafikdirektør Jeppe Gaard. “Uden webadgang risikerer vi at gøre rejsen mindre forudsigelig for brugerne,” siger han.Beredskabsbrist eller beredskab fremad? Kasper Roug erkender, at Danmark historisk set har ligget bagefter sine nordiske naboer på beredskabsområdet. “Vi har ikke haft samme behov men det fritager os ikke for at blive bedre,” fastslår han. Med et flertal bag sig i Folketinget vil han nu sikre, at de kritiske systemer underlægges strengere krav og hyppigere tests.Mens politikerne baner vej for nationale retningslinjer, presser trafikpolitiske organer på for lokale løsninger. Måske kan en kombination af skærpede udbudskrav, teknisk sikring og transparens om leverandørforhold være vejen frem. For rejsende, der stiger om bord på en elbus i myldretiden, handler det nu om mere end blot at nå frem til tiden. Det handler om at være på den sikre side af en ny form for digital grænseoverskridende kontrol.