Strøm og korn går hånd i hånd på samme markAf en fri flue på markbotanik. Når du kører gennem det bølgende landskab i Jylland, er det ikke usædvanligt at se marker med gyldent korn og frodigt græs. Men forestil dig nu, at de samme marker også er spækket med tårnhøje solpaneler ikke fladtliggende på jordoverfladen, men rejst lodret som kæmpemæssige gardiner mod solen. Det eksperiment har forskere fra Aarhus Universitet i Foulum nu kastet sig over, og resultaterne er overraskende lovende. Mere strøm, mere høst eller i hvert fald næsten Professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi fortæller, at idéen er så enkel som genial: »Vi vender solpanelerne på højkant og planter hvede og kløvergræs mellem rækkerne. Det betyder, at vi i langt højere grad udnytter samme jordstykke til både fødevarer og vedvarende energi.« Resultatet? En marginalt lavere samlede elproduktion end ved sydvendte paneler, men til gengæld en markant bedre udnyttelse af morgensol og aftensol, når efterspørgslen og dermed prisen på strøm topper. På afgrødesiden viste to års feltforsøg kun en svag nedgang i hvedeudbyttet, mens kløvergræsset rent faktisk nød godt af den spredte skygge og steg en smule i biomasse. En ny form for dobbelthøst Med lodrette paneler bliver energiproduktionen mere jævnt fordelt over dagen, og gårdejerens mulighed for at fortsætte med traditionelt markbrug forbliver intakt. »Det er en gevinst for landmanden, som slipper for at sælge sin jord til store solcelleoperatører. I stedet kan han udvide sin indtjening uden at afgive hvert eneste kvadratmeter,« forklarer professor Jørgensen. Men før teknologien ruller ud i fuld skala, er der stadig knaster, der skal strammes. Forsøget har indtil videre omfattet et begrænset areal, og lokalbefolkningens accept, logistiske løsninger og økonomiske beregninger melder sig. Efterspørgslen er stor, men risikoen for at slå paneler i stykker med traktoren eller spilde dyrket areal med brede redskaber er reel. Økonomien afgør alt »Det er netop den type nyskabelser, vi mangler,« lyder det fra Flemming Nør Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer. »Kampen om jord er intens både nationalt og i EU, så det er guld værd at kunne udnytte markerne til flere formål samtidig. Men i sidste ende handler det om driftsøkonomi. Hvis det ikke kan betale sig, forbliver det en fin idé på forsøgsstadiet.« Traktor, robot eller nyt grej? I Djursland Landboforening nikker formand Mogens Hjort Jensen genkendende til de praktiske udfordringer: »Set fra traktoren er der mange forhindringer. Vi skal måske gentænke maskinudstyret eller lade små, smarte robotter køre rundt mellem panelerne. Strømmen er der jo allerede, så potentialet er enormt.« Forskerholdet drømmer om netop dét: selvkørende maskiner, der med millimeterpræcision passer marken og høster afgrøder, mens panelerne leverer strøm til deres batterier. Indtil videre er robotidéen dog blot en vision, som kræver yderligere udvikling og finansiering. Fra forsøgsfelt til virkelighed Aarhus Universitets rapport, netop publiceret i tidsskriftet Energy Nexus, stiller flere spørgsmål end svar men advarer samtidig om at undervurdere potentialet i symbiosen mellem korn og sol. Hvad der mest af alt minder om en scene fra fremtidens agroøkologi, kan i løbet af få år blive dagens realitet på danske marker. Og hvem ved måske er næste generation af landbrugsmaskiner lige så meget software som stål. Så når du næste gang ser solpaneler titte frem mellem kornaks, er det måske ikke bare et symbol på grøn omstilling, men også et tegn på, at den danske landmand har lært at tænke dobbelt: både strøm og korn.
Strøm og korn på samme mark. FORSØG. På forsøgsmarkerne ved Aarhus Universitet i Foulum står solpaneler lodret i rækker med 11 meters mellemrum. Mellem dem vokser hvede og kløvergræs, og foreløbige resultater tyder på, at landbrugets afgrøder og energiproduktion kan trives side om side uden væsentlig udbyttetab.”Det handler om at miste mindst mulig landbrugsjord til vedvarende energi,” siger professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi, som står i spidsen for projektet. Konventionelle solcelleanlæg sættes ofte i en skråning mod syd for maksimal effekt, men ved at placere panelerne på højkant fanges solens stråler bedre i morgentimerne og om eftermiddagen netop de tidspunkter, hvor elpriserne er højest.Uffe Jørgensen peger på, at den lodrette orientering giver lidt mindre samlet energiproduktion end den traditionelle metode. Men fordi anlægget producerer mest, hvor efterspørgslen er størst, opvejer værdien af strømmen ifølge forskerne ofte forskellen i mængde.Afgrøderne mellem panelerne påvirkes kun marginalt, konstaterer projektlederne. I to sæsoner er hvedeudbyttet målt til at ligge en anelse under den sædvanlige standard, mens kløvergræsset har vist en let fremgang. ”Vi har prøvet flere afgrødetyper, og effekten er beskeden,” siger Uffe Jørgensen, der understreger, at større feltsætninger og længere tids observation er nødvendigt for at bekræfte resultaterne.Markedets priser og driftsøkonomi afgør, om konceptet kan spredes til landets marker. Det understreges af Flemming Nør Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer: ”Hvis vi kan kombinere energiproduktion med fødevareproduktion på samme areal, er det enormt interessant. Men rentabiliteten skal være på plads de økonomiske beregninger skal hænge sammen, før landmanden kan investere i ny teknologi.”Praktiske udfordringer vil kun rejse sig yderligere. Ved almindelig markdyrkning kan traktorer og redskaber risikere at komme til skade på panelerne eller forstyrre rækkerne. ”Landmanden skal være forsigtig med ikke at slå panelerne i stykker,” forklarer Uffe Jørgensen. Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, genkender billedet: ”Der er mange forhindringer ude på marken. Maskinparken må gentænkes, og måske kræver det nyt udstyr.”Som alternativ peger forskerne på robotteknologi. Mindre, elektriske maskiner kan navigere præcist mellem panelerne og høste afgrøderne, uden at bremse den daglige drift. Strøm til robotterne kan komme direkte fra de lodrette solceller en idé, der stadig befinder sig i sin spæde udvikling.Aarhus Universitets forsøg har varet to år og er netop offentliggjort i tidsskriftet Energy Nexus. Nu begynder næste fase, hvor erfaringerne fra Foulum skal afprøves i stor skala og med lokal deltagelse. Hvis løsningen holder, kan fremtidens landmand høste både strøm og korn på samme jordlod og dermed forene produktionslandbrugets tradition med kravene om grøn omstilling.
Strøm og korn på samme mark: lodrette solceller giver plads til afgrøder. Et forsøg ved Aarhus Universitet i Foulum viser, at det er muligt at kombinere strømproduktion med traditionelt landbrug, når solpaneler monteres på højkant. Ifølge forskerne kan landmanden dyrke hvede og kløvergræs mellem panelrækkernes lange skygger uden at miste nævneværdigt udbytte på hverken korn eller energi.Solcellerne står lodret i rækker med cirka 11 meters afstand, så maskiner kan køre imellem dem. Selvom lodrette paneler giver et lidt lavere samlet strømudbytte end traditionelle, sydvendte anlæg, fanger de morgengryets og aftentimens skrå lys, hvor efterspørgslen og prisen på el er højest. Forsøget peger på, at strømproduktionen skifter sit peak fra midt på dagen til de timer, hvor nettet trænger mest.”Det handler om at miste mindre landbrugsjord til energiproduktion,” lyder det fra professor Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi. ”Hvis solceller og afgrøder kan trives side om side, behøver landmanden ikke afgive jord til en solcelleoperatør, men kan fortsætte sin drift.”Toårige felttests har vist, at hvedens udbytte svinder en smule, mens kløvergræsset i mellemrummene oplever en mindre fremgang. Forskerne understreger dog, at resultaterne endnu er foreløbige, og at et større forsøgsareal er nødvendigt for at bekræfte tendenserne.Økonomien bliver afgørende for en bred udbredelse. Flemming Nør Pedersen fra Landbrug & Fødevarer mener, at løsningen kan blive et svar på den skærpede konkurrence om jord både nationalt og i EU. Han påpeger dog, at prisrelationer mellem afgrøde- og elproduktion skal kortlægges, før landmændene vil investere.Praktiske udfordringer melder sig: Landmanden skal navigere mellem panelerne uden at slå sten op på glasoverfladerne, og maskinfabrikanter må gentænke redskaberne. Mogens Hjort Jensen, formand for Djursland Landboforening, ser potentialet, men understreger, at der skal ”opf indes nyt grej” eller måske avancerede robotter, der kan køre frit mellem stolper og skygger.Robotter kan udnytte overskudsstrømmen fra panelerne til selv at pleje og høste markerne, men teknologien er endnu ikke moden. Hvis forsøget i Foulum lever op til forventningerne, vil både maskinpark og automatisering kræve en ny konfiguration.Aarhus Universitets resultater er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Energy Nexus. Med plads til både strøm og korn på samme jordstykke kan fremtidens landbrug blive både grønnere og mere effektivt hvis driftsøkonomien og maskinparken følger trop.