Forsvarets hemmelige dronekampagne udfolder sig under et tæppe af tavshed. Natten over har ubemærket små, svirrende objekter bevæget sig i luften omkring flere af Forsvarets anlæg, men præcis hvor, og hvem der har set dem, ved kun meget få. Det er langt fra tilfældigt, understreger forsvarsanalytiker Jacob Kaarsbo: Vi står midt i en regulær dronekampagne, planlagt og koordineret langt tilbage i tiden.En uges hybridangreb har sat sit præg: Hver nat, præcis som i går, er droner igen observeret nær militære faciliteter. Om det er vagtsomme soldater, natpatruljer eller en tilfældig landmand, der har sendt meldingen, forbliver uklart. Officielt intet kort eller GPS-punkt kun konstateringen af en vedholdende trussel. Ifølge Kaarsbo peger alle tegn på, at aktiviteten først ophører, når Danmark evner at slå hårdt og præcist tilbage:»Det vil sandsynligvis først stoppe, når vi sætter en stopper for det, og det skal vi jo være i stand til.«Kaarsbo beskriver følgeslutningen: Første fase er detektion. Her satses på avancerede radarsystemer, akustiske sensorer og kunstig intelligens, som kan skelne mellem falske alarmer og reelle flyvende enheder. Dernæst skal oprindelse og kontrolforhold afdækkes en form for molekylær efterforskning i luften før det endelige mål: neutralisering.I løbet af ugen er forsvarets kommunikation rykket fra daglige pressemøder med tal, tidspunkter og kort til knap så detaljerede udspil over weekenden. Heller ikke i den 28 ord lange pressemeddelelse søndag formiddag fik offentligheden besked om præcise lokationer, kun at det drejede sig om »flere af Forsvarets lokaliteter« og efterfølgende »indsættelse af flere kapaciteter«. Forsvarskommandoen har ikke ønsket at gå i detaljer, og oplyser via DR, at de ikke har yderligere kommentarer.Ifølge Kaarsbo er den nye strategi bevidst: Myndighederne ønsker ikke at give fjenden indsigt i, hvor forsvarets enorme investeringer i detektion og afskrækkelse faktisk står. »Man vil ikke afdække, for modstanderen, hvor det er. Det handler om at undgå at give dem noget billigt,« siger han.Den militære all-inklusive lektion er klar: Et radarfelt er kun så stærkt som hemmeligholdelsen, og en kampagne over dansk jord kræver svaret fra himlen. Først når trådene bag droneoperationerne er lokaliseret og dronerne neutraliseret kan det usynlige preslære trækkes tilbage fra forsvarets frontlinjer. Indtil da vil nat efter nat blive afsøgt af både sensorer og spørgsmål: Hvor kommer de fra? Hvem trækker i trådene? Og ikke mindst: Hvornår slår Danmark endeligt tilbage?
Dronekampagne planlagt længe præger fortsat nattehimlen over Forsvarets områder. Natten til i dag blev der igen observeret ubemandede luftfartøjer i nærheden af Forsvarets lokaliteter. Hverken omfanget af observationerne eller præcise positioner er offentliggjort, og det er fortsat uklart, om det var Forsvaret selv eller civile, der opdagede dronerne. Ifølge forsvarsanalytiker Jacob Kaarsbo er der imidlertid ingen tvivl om, at vi er vidne til en velorganiseret kampagne. “Det er ikke et enkeltstående fænomen, men noget, der har været planlagt længe og udført med betydelig kapacitet,” siger han med henvisning til ugens igangværende hybridangreb. Kaarsbo understregede allerede efter gårsdagens droneobservationer, at aktiviteten sandsynligvis ville fortsætte, indtil der blev sat en effektiv stopper for den. “Det vil først ophøre, når vi formår at sætte en stopper for det og det skal vi være i stand til,” fastslår han. Ifølge analysen arbejder forsvarsmyndighederne i første fase på at styrke detektionsevnen gennem installation af avancerede radarsystemer og lignende teknologier. Dernæst er fokus at fastslå dronernes oprindelse, identificere deres operatører og neutralisere truslen. Skift i kommunikationsstrategi I løbet af ugegangens hverdag valfartede Forsvarskommandoen til pressemøder, hvor nøjagtige lokaliteter blev fremlagt for offentligheden. Hen over weekenden har samme myndighed imidlertid fravalgt møder og detaljerede orienteringer. I pressemeddelelserne for både lørdag og søndag blev det kun oplyst, at droner var observeret ved flere af Forsvarets enheder, og at ekstra kapaciteter var sat ind. DR har kontaktet Forsvarskommandoen, men modtog ingen yderligere kommentarer ud over en 28 ord lang erklæring udsendt søndag formiddag. Sparsomme informationer en bevidst strategi Ifølge Jacob Kaarsbo skyldes den tilbageholdende informationspolitik et ønske om ikke at afsløre egne detektionsmidler over for modstanderen. “Man vil ikke give fjenden billige ledetråde om, hvor og hvordan vi registrerer aktivitet,” forklarer han og tilføjer: “Forhåbentlig er der blevet forstærket flere steder uden at vi fortæller, præcis hvor.” Mens natten igen har bragt droneaktivitet tæt på Danmarks militære installationer, understreger eksperten, at det afgørende nu er at gennemføre de planlagte modforanstaltninger: øget overvågning, nøjagtig efterforskning og endelig neutralisering af ubudne luftgæster. Indtil da vil stilheden om detaljer fra myndighederne fortsætte som en del af kampen mod den vedvarende dronetrussel.
Minimal information om natlige droneobservationer ved Forsvarets lokaliteter kan ifølge eksperter ikke tilskrives tilfældigheder. Forsvarsanalytiker Jacob Kaarsbo vurderer, at Danmark aktuelt er udsat for en velplanlagt dronekampagne med høj kapacitet.Gentagne natlige observationer Torsdag nat sås droner i nærheden af flere af Forsvarets lokaliteter præcis hvilke er ikke oplyst. Hverken Forsvaret eller civile observatører har givet detaljer om tidspunkter eller koordinater. Samme mønster gentog sig natten til i dag. Regulær kampagne, ikke enkeltstående hændelser ”Det er ikke noget enkeltstående, men noget der har været planlagt længe,” siger Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge ham er de seneste dages observationsrapporter en del af en målrettet indsats. Efter gårsdagens meldinger advarede han om, at aktiviteterne ville fortsætte, og han forventer, at kampagnen kun stopper, når de ansvarlige stoppes. Tre faser mod dronetruslen Kaarsbo peger på, at effektiv modstand mod sådanne droner skal ske i flere faser: 1) Detektion: Opsætning af avancerede radarsystemer og sensorer, der kan opdage selv lavtflyvende droner. 2) Efterretning: Identifikation af opsendelsessteder og kommandoveje for at finde ophav og ansvar. 3) Neutralisering: Teknologier og procedurer til at tage droner ud af drift, før de når militære anlæg. Skift i kommunikationsstrategi I løbet af den forgangne uge afholdt myndighederne flere pressemøder og offentliggjorde præcise lokaliteter for dronehændelserne. Over weekenden er tonen anderledes: Hverken lørdag eller søndag er der indkaldt til pressemøder, og pressemeddelelserne har alene fastslået, at droner er set ved flere Forsvarslokaliteter, ledsaget af unøjagtige oplysninger om indsatte kapaciteter. Forsvarskommandoen ønsker ikke at uddybe yderligere. Informationsrestriktion for at undgå modgengæld Ifølge Kaarsbo er den sparsomme information bevidst: Man vil ikke afsløre, hvilke detektionskapaciteter der er opbygget eller hvor. ”Det handler om ikke at give modstanderen noget billigt,” siger han. Enkelte forstærkninger er rykket ud, men myndighederne holder detaljer tæt til kroppen for at undgå at hjælpe kampagnen med praktiske mål.