Tagbrændt drama: Håndværker sigtet efter brand på plejehjem Det begyndte ellers som en helt almindelig arbejdsdag i Suldrup. Solen skinnede på plejehjemmets tag, hvor håndværkere med ild i blikket – og brændere i hånden – var i fuld gang med at gøre det, håndværkere nu engang gør: lægge nyt tagpap og få tingene til at holde tæt. Men midt i den nordjyske idyl gik det galt. Ild og tagpap er et gammelt makkerpar, men denne gang endte det med en brand, der gjorde sit for at sætte plejehjemmet på det lokale landkort. Flammerne fik hurtigt fat i tagkonstruktionen, og inden nogen kunne nå at sige “skorstensfejer”, stod taget og øverste etage og så alt andet end indflytningsklar ud. Nordjyllands Politi kunne dagen derpå oplyse, at én håndværker nu er sigtet efter beredskabsloven. Ifølge politiet skyldes det mangel på forsigtighed – en ret central dyd, når man jonglerer med ild og ældreboliger. Den sigtede var en af de folk, der arbejdede med at brænde tagpap af. Og hvor der arbejdes med ild, kan man altså ikke bare tage let på tingene, mener politiet, som nu har taget affære på den mindre heldige håndværkers vegne. Heldigvis gik det, trods alt, ikke ud over beboere eller personale. Ingen kom til skade, selvom taget og den øverste etage fik en temmelig hårdhændet omgang. Så nu står plejehjemmet tilbage med et svedent tag, en sigtelse, og en god historie til kaffebordet – for ikke at tale om en flok håndværkere, der næppe glemmer, hvor hurtigt ild kan sprede sig i det nordjyske.
Når ild og ansvar mødes – plejehjemsbrand i Suldrup Det begynder ofte i det små – en flamme, et øjebliks uopmærksomhed, en tanke, der glipper. I går, på Suldrup Ældrecenter i det nordjyske, blev denne almindelige hverdag brudt. En brand brød ud i tagkonstruktionen. Ikke med drama, men med den stille alvor, som følger, når tryghed midlertidigt brydes, og det hverdagslige pludselig afslører sin skrøbelighed. Nordjyllands Politi melder nu, at én håndværker er sigtet efter beredskabsloven. Mennesket er i sit væsen et ansvarligt væsen, og her slår ansvaret igen. Det var under arbejdet med at brænde tagpap af, at branden opstod – et øjeblik, hvor forsigtigheden ikke slog til, og hvor risikoen, der altid er til stede, fik rum til at blive virkelighed. Plejehjemmets tag og øverste etage er nu mærket af ilden, sorte brændemærker vidner om det øjeblik, hvor det, der skulle styrke og beskytte, blev årsag til skade. Og dog: Ingen mennesker kom til skade. Ingen beboer eller medarbejder blev ramt – kun bygningens ydre, ikke det liv, den rummer. Således står Suldrup Ældrecenter nu som et konkret eksempel på, at ansvar ikke kun er en abstrakt størrelse, men manifesterer sig i handling – eller manglen på samme. Ildens væsen er at skabe og ødelægge; menneskets væsen er at vælge, at bære vægten af konsekvenserne. Brandens efterspil minder os om, hvor fint afstemt vores sikkerhed egentlig er, og hvor meget der, i sidste ende, afhænger af menneskelig agtpågivenhed.
Brand, ansvar og nordjysk realisme: Da taget røg på Suldrup Ældrecenter Det kunne have været en scene fra en dansk film noir: blå blink i det nordjyske tusmørke, røg ud af tagkonstruktionen og håndværkere, der pludselig må stille spørgsmål ved dagens rutine. I går gik det galt på Suldrup Ældrecenter, hvor flammerne fik lov at tage over, mens forsigtigheden tog en kaffepause. Én håndværker er nu sigtet efter beredskabsloven. Det var ham, der stod med brænderen og tagpappet – og som, ifølge Nordjyllands Politi, glemte, at ild har det med at gå sine egne veje, hvis man ikke holder stramt snor. Politiets melding er klar: “Han udviste ikke særlig forsigtighed.” Det er én af de sætninger, der lyder mere uskyldig, end den egentlig er, for resultatet ses på plejehjemmets tag og øverste etage, som nu er svært beskadiget. Ildens gang er ubarmhjertig og æstetisk på samme tid. Flammerne valgte deres egen rute gennem konstruktionen – og tilbage står et plejehjem, hvor taget ikke længere er, hvad det har været, og hvor historien om en arbejdsdag pludselig blev til et ansvarsspørgsmål. Det paradoksale i fortællingen er, at ingen mennesker kom til skade. I et ellers udpræget effektivt samfund, hvor alting helst skal kunne planlægges, blev det denne gang kun mursten, der tog skraldet. Måske sidder håndværkeren tilbage med mere end bare sort røg under neglene. For her er ikke kun tale om en brændt tagkonstruktion, men også om en påmindelse om, at der i hverdagens rutiner og professionelle faglighed altid lurer et ansvar. Og at selv i det forsigtige Danmark, kan én enkelt gnist gøre al forskellen – og give kommunens borgere en ny fortælling til kaffen.