Wammen gør det igen – statskassen bugner, og milliarder vælter ind Hvis man troede, at råderummet i statskassen var sådan en slags sparegris, hvor man af og til smider en 20’er i, og så er der måske til en is i sommerferien, så kan man godt tro om igen. For endnu en gang tryller finansministeren – og det er, som om han har fundet den helt store guldgrube bag skrivebordet. Mandag kunne Finansministeriet nemlig præsentere en *voldsom* opskrivning af det økonomiske råderum. Faktisk vil råderummet i 2030 være hele 58 milliarder kroner større, end vi havde troet. Ja, 58 milliarder. Det er penge nok til, at selv det mest kræsne folketing kunne købe vafler til hele Danmark i en menneskealder – eller måske noget lidt mere politisk relevant. Opjusteringen kommer ovenpå flere tidligere opskrivninger siden valget i 2022, der allerede har smidt 45 milliarder ekstra i statskassen. Det er altså ikke bare småpenge, vi taler om – det er de slags tal, hvor man næsten mister pusten og overvejer at tage et regnekursus. Denne gang skyldes opskrivningen ikke magi, men nye og (måske) mere præcise regnemetoder. Særligt skatteindtægter fra udenlandsk arbejdskraft, seniorer, der ikke har lagt sig til at hvile endnu, og så selvfølgelig selskabsskatten, der tålmodigt fylder statskassen, er hovedforklaringen. Officielt har Finansministeriet endnu ikke meldt tallene ud, men finansministeren selv har allerede været på Facebook med et smil, der kunne lyse op i mørket: “Det er virkelig positivt, at vi i Danmark står så økonomisk stærkt. Ikke mindst fordi vi ved, at vi i de kommende år skal foretage endog meget store investeringer i Danmarks sikkerhed og forsvar,” skriver han. Så hvad skal der ske med alle de penge? Her er det, det bliver rigtig spændende. For det var ventet, at pengene ville dukke op – og allerede nu begynder politikerne at tage tilløb til bokseringen: Liberal Alliance har foreslået at bruge rub og stub på skattelettelser, så alle kan få lidt mere til Netflix-abonnementet – og virksomhederne kan få råd til endnu en kaffemaskine. Men regeringen holder foreløbigt kortene tæt ind til kroppen og lover kun at komme med en langsigtet plan efter sommerferien. En ting er dog sikkert: En god bid af pengene er allerede øremærket til Danmarks forsvar, og hvem ved – måske bliver der lidt tilovers til flere vafler til folket. Indtil da kan vi andre bare nyde synet af et råderum, der vokser hurtigere end ukrudt i en dansk sommerhave.
Nye milliarder i statskassen – og spørgsmålet om prioritering Endnu engang lyder det, at statens råderum udvides. En teknokratisk betegnelse, som i virkeligheden dækker over noget ganske enkelt: flere penge at gøre godt med. Men bag tallet, bag råderummets pludselige vækst, rejser sig det grundlæggende spørgsmål: Hvad skal rigdommen bruges til, og hvad siger det om det samfund, vi ønsker? Finansministeriet forbereder endnu en opskrivning, så statens handlemuligheder i 2030 ventes at blive 58 milliarder kroner større end hidtil antaget. Denne udvikling følger på flere tidligere opjusteringer – blot siden valget i 2022 er formuen vokset med 45 milliarder. Penge, der er blevet til i spændingsfeltet mellem international arbejdskraft, ældre på arbejdsmarkedet og selskabernes stigende skattebidrag. Officielt har ministeriet endnu ikke offentliggjort opjusteringen, men finansministeren har varslet en markant ændring. Det skaber begejstring, men også tvivl. At stå økonomisk stærkt kan hurtigt blive en fortælling om nationalt selvbillede og handlekraft – men det er også en udfordring af de principper, der styrer prioriteringen. Hvor står vi, når råderummet vokser? Er det de svageste, de mest trængende, der først bør nyde godt af midlerne? Eller er det netop i tider med rigdom, at investeringer i fællesskabets sikkerhed og forsvar kan retfærdiggøres? Ministerens svar er det sidste – store investeringer i Danmarks sikkerhed venter forude. Men penge er ikke kun tal og regnestykker. De repræsenterer muligheder, valg og ansvar. Der er allerede røster, som kræver deres andel. Nogle, som Liberal Alliance, vil bruge hele beløbet på skattelettelser, der – set fra ét synspunkt – kunne styrke både borgernes og virksomhedernes råderum. Regeringen afventer og lover en langsigtet plan, men først efter sommeren, måske for at vinde tid til at finde det rigtige svar. Midt i politisk forhandling og forventning står spørgsmålet tilbage: Hvad er et samfunds sande værdi? Er det summen af dets økonomiske muligheder – eller evnen til at vælge rigtigt, når mulighederne er flest? Når milliarderne tælles op, er det ikke kun et råderum, der vokser, men også forpligtelsen til at vælge med omtanke og med øje for helheden.
Wammen gør det igen – statskassen bugner, men hvem tør bruge pengene? Det økonomiske råderum. Bare ordet i sig selv lugter lidt af støvede regnemaskiner, marmorkorridorer og kolde kaffekopper efter et møde, der trak ud. Men nu skal du høre – for det vokser. Ikke med småpenge, men med 58 milliarder kroner. Det er ikke bare et nys i budgettet, det er en økonomisk eksplosion, præsenteret af Finansministeriet, som mandag løftede sløret for en ny, voldsom opskrivning af statens formåen. En opjustering af den slags, der får selv garvede regnedrenge til at gribe fat i stoleryggen og læse det hele én gang til. 58 milliarder ekstra i 2030. Og som prikken over i’et: Det er ikke første gang. Siden 2022 har råderummet allerede vokset sig tykt og fedt med yderligere 45 milliarder. Man fristes næsten til at tro, at ministeriet har fået adgang til en særlig udgave af Matador, hvor man altid lander på Præmie for Skønhed. Det hele skyldes – siger man – især de flittige udlændinge, de seje seniorer og de evigt velvillige selskabsskatter, der bare bliver ved med at forsyne fællesskabet. Ja, og så selvfølgelig nogle nye regnemetoder, der, modsat de gamle, faktisk skulle være præcise. Forestil dig det! Regnemetoder, der virker. Endnu har Finansministeriet ikke selv præsenteret tallene, men finansministeren var ikke bleg for at tage Facebook i brug: “Det er virkelig positivt, at vi i Danmark står så økonomisk stærkt. Ikke mindst fordi vi ved, at vi i de kommende år skal foretage endog meget store investeringer i Danmarks sikkerhed og forsvar,” skriver han, uden at svede over, hvad det egentlig koster. Men hvad skal pengene så bruges til? Det var ventet, at råderummet ville blive opjusteret. Ja, faktisk varslede ministeren allerede sidste måned, at det ville blive “betydeligt”, hvilket på politisk betyder “vent og se, hvor meget jeg kan trylle frem denne gang”. Nu begynder boksekampene allerede i kulissen: Liberal Alliance råber på skattelettelser til folket og erhvervslivet – der skal smøres smør på brødet hos både direktører og dagplejere. Men regeringen vil hellere skubbe beslutningen til efter sommerferien, mens de lægger langsigtede planer og måske får lidt mere at jonglere med. Sandheden er, at mange af de tidligere milliarder allerede har fået ben at gå på – især til forsvar og sikkerhed. Resten? De ligger og venter som små, uskyldige sedler på, at nogen beslutter sig for, om de skal kastes efter velfærd, skattelettelser eller endnu en omgang byfornyelse. Én ting er sikker: Mens Danmark slår kassen op, kan vi andre kun gætte på, om alle pengene ender som tryghed, pølsevogne eller bare endnu flere Excel-ark med fine, grønne tal.