Danmark har netop indgået en forsvarsaftale, som ifølge det officielle pressestatement sender milliarder af kroner mod landets scannerede og tiltrængte militære muskler. 16 nye F-35-kampfly, et permanent hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk, en styrket dronekapacitet, to ekstra skibe i Arktis samt et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark: Det er kernen i det nye forsvarsbyggeri, som regeringen præsenterede i aftes sammen med forsvarsforligskredsen.«Det er et plaster på et blødende sår,» lød det fra DR’s forsvarskorrespondent Mads Korsager, da han leverede aftenens dom over projektet. Danmark har ifølge ham i årtier undervurderet sit forsvar, og denne aftale hører til blandt de tre største oprustningspakker siden invasionen af Ukraine satte fart på genopbygningen af de danske militære formåen.Bag tal og paroler gemmer sig et simpelt regnestykke: De 16 nye F-35-fly koster 29 milliarder kroner. Arktis- og Nordatlanten-pakkerne hovedkvarter, droner, to skibe og søkablet kræver 27,4 milliarder. Alene dronernes fremtidige evne til at levere «situationsbilleder», når færøske og grønlandske myndigheder har brug for støtte, bliver fremhævet som en gamechanger.Regeringens forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, peger på, at opgraderingen både giver hurtig og markant kampkraft. Men beliggenheden af Arktisk Kommando er symptomatisk for forsvarets tidligere nedprioritering. «I dag bor kommandoen i en lejet bygning, hvor en rejedistributør tidligere bestred suveræniteten,» påpegede Mads Korsager med et glimt i øjet. Han tilføjede, at det i de nuværende rammer er usandsynligt at føre ordentlige militære operationer.Med de nye fly får Danmark i alt 43 F-35’er, der ventes fuldt operative i 2027. Det er ikke blot en besked adresseret til Mågebakken i Nuuk, men også til NATO’s strukturer. Alliancen kræver, at Danmark flytter noget af sin kapacitet mod nord og mod øst de baltiske lande indgår i samme regnestykke som Polarhavet. Derfor investeres også i maritime patruljefly specialiseret i ubådejagt, en tillidspålagt opgave i de kolde farvande.Bagved tallene ligger en erkendelse af, at de første F-35-indkøb blot var lige nok til at dække luften over Jylland og Sjælland. Fremtiden byder på indsættelse af kampfly i Grønland, langs Allierede flanker og evt. i operationer, der involverer den nye generation af langtrækkende missiler, som også står på ønskelisten. Det kræver en større bruttotrup af fly og besætninger, mere træning og helt nye procedurer.Forsvarsaftalen curler videre ud i Arktis: Et nyt hovedkvarter i Nuuk skal udstyres med avancerede kommunikationssystemer, specialiserede Arctic Response-enheder og faciliteter, som kan modstå is, kulde og det uforudsigelige klima. I samme åndedrag lyder budskabet fra regeringen, at Danmark med disse tiltag vil sikre lokal forankring og løbende tilstedeværelse i områder, som både geopolitisk og klimamæssigt bevæger sig i en stadig mere intens global interesse.På Færøerne kommer dronerne til at få base ved Søværnets Operative Kommando med mulighed for at blive sendt hurtigt på vingerne, når handelsskibe mister kurs, eller når fiskerflåden har brug for at finde forsvundne garn. Og de to nye patruljeskibe i havene omkring Grønland skal ikke blot fiske efter ubåde, men patruljere farvandets rige naturressourcer.Den formelle forklaring på anskaffelserne klinger af, at Danmark endelig tager sin del af ansvaret i en verden, hvor stormagter igen støver op under interessefelter. NATO’s generalsekretær har efterspurgt mere nordisk indsats, mens Washington har givet til kende, at de blå og hvide striber i Kongens flag stadig tæller.Men sjældent har landet budgetteret med en økonomi og et forsvar, der i dag knapt matcher de drømme, der engang blev malet på departementernes wifi-vægge. Med denne forsvarsaftale — den hidtil største oprustning målt i kroner og øre siden Den Kolde Krig — er kursen sat mod et Danmark, som ikke længere blot ser sine militære aktiver som en udgiftspost, men som et nødvendigt aktiv i en tiltagende urolig verden.For selv om nye fly kan bringe et brusebad af lydmackeralarm over Grønlands isøer, er det i sidste ende politiske valg og viljen til at afsætte milliarder, der afgør, om Danmark træder ind som en stabil og pålidelig aktør på den arktiske scene — eller om landet fortsat risikerer at stå for svagt, når stormene virkelig blæser op.
Ny forsvarsaftale er plaster på et blødende sår Danmark styrker forsvaret med kampfly, droner, skibe og nyt hovedkvarter i Arktis Danmark har længe stået for svagt, og med aftalen om øget oprustning sendes milliarder af kroner ud til nye luft-, sø- og overvågningskapaciteter. Aftalen omfatter blandt andet 16 ekstra F-35 kampfly, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk, flere ubemandede droner, to nye skibe til operationer i Arktis samt etablering af et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger på et pressemøde, at investeringerne vil styrke Forsvarets kampkraft hurtigt og markant: “Med flere kampfly og nye maritime ressourcer får vi en langt større tilstedeværelse i hele det nordlige område. Det sender et klart signal om, at Danmark kan og vil løfte sine sikkerhedspolitiske forpligtelser.” Omkostningerne løber op i mindst 56,4 milliarder kroner. De 29 milliarder går til de nye F-35 fly, mens midlerne til Arktis- og Nordatlanten-pakkerne beløber sig til 27,4 milliarder. Kampflyene ventes fuldt operative i 2027, og Danmark får dermed en flåde på 43 F-35’ere. DR’s forsvarskorrespondent Mads Korsager beskriver aftalen som “et plaster på et blødende sår”, fordi Forsvaret i årevis har båret præg af omfattende besparelser. Han vurderer, at denne aftale hører til blandt de tre mest omfattende i genopbygningen af forsvaret siden krigen i Ukraine begyndte: “Vi retter op på fortidens sparesynder, især i Grønland, og bygger nu videre med moderne materiel, der matcher den nye sikkerhedspolitiske situation,” siger han. Ny tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten Forsvarsministeriet peger på, at de nye droner skal styrke evnen til at danne et situationsbillede ved hændelser, hvor Forsvaret understøtter lokale myndigheder på Færøerne og i Grønland. Samtidig etableres en specialiseret arktis-enhed under Arktisk Kommando, som nu får sit eget hovedkvarter i Nuuk. “At Arktisk Kommando i dag bor til leje i en gammel rejedistributionshal, siger noget om, hvor skævt det har stået til. Et permanent hovedkvarter i Nuuk er et nødvendigt fundament for det fremtidige samarbejde med lokale myndigheder,” bemærker Mads Korsager. Samarbejdet med Færøerne og Grønland er ifølge ministeren tæt, og anlæggene vil bl.a. indgå i øvelser og patruljeringer, hvor danske styrker samarbejder med færøske og grønlandske myndigheder om suverænitetshåndhævelse, miljøovervågning og søredning. Også NATO og præsident Trump har efterspurgt øget dansk indsats i Nordatlanten, men ifølge korrespondenten er det først nu, at Danmark får den kapacitet, der kan opfylde både alliancens krav og egne strategiske behov: “NATO har brug for patruljefly, der kan jage ubåde, og det er netop en betroet opgave for Danmark. Med flere F-35’er kan vi dække luftovervågning over Arktis, støtte allierede i Baltikum og operere med de kommende langtrækkende missiler,” forklarer Mads Korsager. En ny æra for dansk forsvar Med pakkerne til kampfly, droner, krigsskibe og infrastruktur i Arktis bevæger Danmark sig ind i en ny forsvarsæra, hvor fokus er på tilstedeværelse, sikkerhedspolitisk ansvar og evnen til at håndtere ændrede trusselsbilleder. Forsvarsministeren slår fast, at opbygningen af en robust og fleksibel kampstyrke er både en indenrigs- og udenrigspolitisk prioritet et opgør med gamle sparekrav og et svar på moderne geopolitiske udfordringer.
Ny forsvarsaftale styrker Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. København Regeringen og forsvarsforligskredsen præsenterede onsdag aften en omfattende forsvarsaftale, der indebærer køb af 16 nye F-35-kampfly, etablering af et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk, udbygning af dronekapaciteten, to ekstra skibe til patrulje i Arktis og anlæg af et nordatlantisk søkabelforbindelse mellem Grønland og Danmark. Samlet set beløber de nye indkøb og anlægsprojekter i Grønland og Nordatlanten sig til 27,4 milliarder kroner, mens kampflyene koster 29 milliarder kroner.Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understregede på pressemødet, at aftalen markant styrker Forsvarets kampkraft “både hurtigt og holdbart”. Med de nye kampfly øges flåden til 43 F-35-fly, som ventes at være fuldt operative i 2027, og som skal sikre dansk tilstedeværelse i både hjemlige farvande, Grønland og langs Natos østlige flanke.Strategisk forankring i Arktis Målrettet styrkelse af Arktis-indsatsen er et centralt element i aftalen. Et permanent hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk erstatter den nuværende lejede bygning, hvor tidligere en rejedistributør rummede militære operationer. Med bedre faciliteter og specialiseret infrastruktur får den nye enhed optimale rammer for at planlægge og gennemføre overvågning, søredning og støtte til lokale myndigheder.Der oprettes desuden en specialiseret Arktisenhed under Arktisk Kommando, og kapaciteten til at danne situationsbilleder styrkes med flere avancerede overvågningsdroner. To nye inspektionsskibe skal supplere det begrænsede antal fragtskibe, som i dag udfører suverænitetspatruljer i det arktiske farvand.Nordatlantisk søkabelforbindelse Som noget nyt lægger aftalen op til et søkabel, der forbinder Grønland og Danmark. Formålet er at sikre robust datakommunikation og højne cyberresiliensen i de nordlige områder, hvor digital infrastruktur hidtil har været sårbar over for ekstreme vejrforhold.Aftenens forsvarspakke placerer sig ifølge DR’s forsvarskorrespondent Mads Korsager i top tre over indgåede aftaler siden krigen i Ukraine satte fokus på genopbygningen af det danske forsvar. “Her rettes op på fortidens sparesynder, ikke mindst i Grønland, samtidig med at vi får ny overlegen kapacitet i en foranderlig sikkerhedspolitisk situation,” sagde han.Nato’s og USA’s krav om styrket indsats i Arktis har presset Danmark til at udvide evnen til moderne maritime patruljefly og ubådskontrol. “Det er en betroet opgave for Nato at overvåge ubåde i de nordlige farvande,” fremhævede korrespondenten, og tilføjede, at Danmarks første indkøb af F-35-fly kun rakte til at dække luftforsvaret over hjemlandet.Udvidelsen betyder, at kampflyene nu skal operere fra Grønland og kunne indgå i Natos flankeoperationer over Østersøen. Desuden forberedes de nye fly til at bære langtrækkende missiler, som Danmark samtidig planlægger at indkøbe. Dermed lægges en bruttotrup til kampflyoperationer, som både kan afsøge fjendtlige ubåde, støtte allierede og forsvare arktiske luftterritorier.Aftalen træder i kraft, når forligskredsen og finansudvalget har godkendt de økonomiske rammer, og indkøb og anlægsprojekter vil rulles ud i årene op til 2030.