Danske farvande sejler mod endnu et skrækår”Vi har kurs mod endnu et skrækår: Det er ret dramatisk. Selv det halve er helt forfærdeligt.” Sådan slår seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE, National Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, alarm over massive iltsvind i danske farvande. Fiskene er smuttet, krabberne gemmer sig, og muslingerne sidder tålmodigt klappet i skallerne i håb om bedre tider.Alvorligheden af nødsituationen kan ikke overdrives. På store havområder ligger iltkoncentrationen tæt på nul. Alt liv, der er afhængigt af ilt fisk, søstjerner, rejer må flygte eller bukke under. Kun de hårdføre muslinger tåler et par ugers iltmangel ved at lukke skallerne, indtil vandet igen får luft.Ifølge det seneste iltsvindsnotat dækker de hårdest ramte områder et areal på størrelse med Fyn omtrent som på samme tidspunkt sidste år, men måske endda lidt værre. 2024 blev det værste iltsvindår i Danmark i 22 år, og 2025 tegner til at komme i hælene på ham.Kritiske hot spotsAllerede nu er iltsvindet særligt slemt i Aabenraa og Haderslev Fjord, i det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Ø-hav og naturligvis Mariager Fjord. Udbredelsen måles endeligt i oktober, når efterårets iltsvind kortlægges, men prognosen er ikke lovende. Kun et par stramme, vedvarende efterårsblæst over flere dage kan piske ilt i det sydfynske vand og redde tallene fra at slå rekorden.Men pessimismen griber om sig hos Jens Würgler Hansen. ”Selv hvis 2025 ikke slår 2024’s rekord, så står det stadig virkelig dårligt til. Bliver det kun halvt så slemt, svarer det stadig til et areal på Fyn og Lolland-Falster tilsammen. Og det er jo ret dramatisk,” siger han. Han frygter desuden, at gentagne advarsler ender som historien om drengen, der råbte ulven kommer det vil sige, at medier og politikere slapper af, fordi der ikke er sat ny bundrekord.Når ilten forsvinder over længere tid, dannes svovlbrinte, en brændbar og dødelig gas, der kan boble op til overfladen med en stank af rådne æg og prutter. Selv muslingernes lukkelåg kan kapitulere over for giften.Næringsstoffernes skyggeAnsvaret peger entydigt mod for høje tilførsler af kvælstof og fosfor. Landbrugets gødning og gylle bidrager med cirka 70 procent af de overskydende næringsstoffer, 20 procent stammer fra den naturlige nedbrydning i naturen, mens spildevand tegner sig for de sidste 10 procent. Når algerne blomstrer på grund af de mange næringssalte, bruger de ilten i vandet, og når de døde alger synker til bunds, intensiveres iltforbruget dramatisk.Politiske planer på tegnebrættetBåde forskere og myndigheder har længe advaret om behovet for nedskæringer i landbrugets udledninger. En ny fiskeriaftale lægger op til forbud mod bundslæbende redskaber i hårdt ramte zoner, mens den såkaldte grønne trepartsaftale skal reducere landbrugets udledning af gylle og gødning. Problemet er blot, at intet endnu er implementeret.Varme og klima forværrer pressetSamtidig stiger havtemperaturen støt. I år var bundvandet unormalt varmt tidligt på sæsonen, et direkte resultat af den globale opvarmning. Varmt vand øger iltforbruget yderligere og forstærker iltsvindet. Jens Würgler Hansen understreger, at vi må lette presset på havmiljøet på flere fronter fra næringsstofindsprøjtning og fiskeri til råstofudvinding og anlægsarbejder på havbunden.Håb for fremtidenTrods de dystre udsigter har havmiljøet en bemærkelsesværdig evne til genopretning, hvis bare belastningen reduceres kraftigt og varigt. Men genopbygningen følger årtiers tidshorisont. Uden effektive tiltag vil de danske farvande fortsætte med at sejle mod nye skrækår vel vidende at selv halvdelen af rekordåret 2024 ville være en katastrofe for livet under bølgerne.
Danske farvande på vej mod endnu et katastrofeår.Store områder under vand flår efter vejret. Fisk, krebsdyr og bundlevende dyr flygter eller går til, mens muslingeskaller forbliver klappet sammen i håbet om bedre tider. Bag det massive iltsvind står næringsstoffer, varme vandmasser og politiske tiltag, der endnu ikke har slået fuldt igennem.“Vi har et areal, der svarer til Fyn og Lolland-Falster, som er ramt af iltsvind. Og det er jo ret dramatisk,” siger Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, DCE National Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet. Hans seneste notat peger på, at den aktuelle iltmangel i danske farvande er på niveau med eller værre end samme tidspunkt sidste år, hvor 2024 endte som det ringeste iltsvind-år i 22 år.Særligt hårdt ramt er Aabenraa og Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og Mariager Fjord. Hos Jens Würgler Hansen hersker der ingen tvivl om, at udviklingen er akut: “Selv hvis 2025 bliver halvt så slemt som 2024, så står det stadig virkelig dårligt til.” Han advarer mod at lade sig berolige af moderate forbedringer: “Selv det halve er helt forfærdeligt.”Mangel på ilt i dybvandet kan frigive svovlbrinte fra havbunden. Denne stærkt giftige forbindelse bobler til overfladen og dækker store arealer med dødt materiale et direkte resultat af, at ilten er opbrugt. Der er hverken fisk, krabber eller søstjerner tilbage, og kun muslinger kan holde vejret lukket i op til to uger.Årsagen til krisen er primært landbrugsgødning og husdyrgødning, der udgør omkring 70 procent af de belastende næringsstoffer. Yderligere 20 procent stammer fra naturlige processer og 10 procent fra spildevand. Næringsstofferne fremmer algevækst, som ved nedbrydning opsuger ilten fra vandet.Politikere har lanceret en række tiltag: Forbud mod bundslæbende fiskeri i iltsvindsområderne og store aftaler om at nedsætte landbrugets udledning af gylle og gødning. Endnu er de imidlertid ikke trådt i kraft. Samtidig stiger havtemperaturen som følge af klimaforandringer, og tidligt i år fandt man usædvanligt varme bundlag, der forøger iltforbruget.Den endelige opgørelse af iltsvindet i 2025 kommer først i oktober, efter at septembermånedens målinger er samlet. Hvis en frisk efterårsblæst puster ilt ned i vandet i flere dage, kan situationen se bedre ud end i 2024. Indtil da står pilen dog stadig på et år med omfattende iltmangel.“Vi er simpelthen nødt til at lette presset på havmiljøet og skrue på det, der kan skrues på,” understreger Würgler Hansen. Havet har en stærk evne til at komme sig, men genopretning kræver målrettet handling og årtier, før livet kan trives som før.
Alarmerende iltsvind truer livet under bølgerne: Kurs mod et nyt rekordår.Havoverfladen glitrer fredfyldt, men under bølgetoppene hersker en indædt kamp om livgivende ilt. Forskernes »iltsvindsnotater« tegner et dystert billede af danske farvande, hvor et areal stort som Fyn allerede ligger i dvale under iltmangel. Situationen kan blive mindst lige så kritisk som i 2024 året der indtil videre er det værste i over to årtier.I lange striber langs bunden er iltindholdet forsvindende lavt. Fiskene er flygtet, krabberne søger højere vande, og søstjernerne ligger stille, ude af stand til at trække vejret. Muslingerne derimod kan lukke skallerne i dagevis og tåle en midlertidig iltkrise, men deres overlevelseschancer forringes, jo længere iltsvindet varer, understreger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.»Vi står over for en situation, hvor et område cirka på størrelse med Fyn igen er ramt. Og selv hvis vi ender med halvt så meget iltsvind som sidste år, er det stadig katastrofalt,« advarer han. »Det svarer til, at Fyn og LollandFalster ligger døde på havbunden.«Stærk koncentration i fjorde og bælter Særligt udsatte er Aabenraa og Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og frem for alt Mariager Fjord, hvor stille vand og stor tilførsel af næringsstoffer skaber den perfekte kemiske gift. Her kan bunden begynde at frigive svovlbrinte, en dødelig gasart, der bobler op med en stank af rådne æg og truer alt liv i sit nærmiljø.Bag problemerne ligger især menneskeskabte næringsstoffer: • 70 procent stammer fra landbrugets gødning og gylle, der løber ud i vandet. • 20 procent kommer fra naturlige kilder som forrådnende planterester. • 10 procent udledes via spildevand. Overgødningen fører til eksplosiv algevækst, og når algerne dør og synker, omsætter bakterierne dem med iltforbrug til følge. Resultatet er et intensivt iltsvind, der sparker livsgnisten ud af danske havområder.Politisk motorvejspil tiltag på vej Regering og partier har igangsat en række initiativer for at begrænse udledningerne og dæmpe fiskeriet med bundslæbende redskaber i hårdt ramte områder. En nylig fiskeriaftale lægger forbud mod denne form for fiskeri i zoner, der i dag er lammet af manglende ilt. Samtidig skal en kommende trepartsaftale skærpe kravene til landbrugets udledning af kvælstof og fosfor.Men planerne er endnu ikke omsat i fuld skala. Og tiden presser. Meteorologisk spiller vejret nemlig en afgørende rolle: En vedvarende efterårsblæst kan blande bund- og overfladevand og tilføre nyt ilt men uden vedvarende vindstød vil situationen forværres.Klimaforandringerne som bagtæppe Havtemperaturerne stiger støt. Allerede tidligt på året blev bundvandet usædvanligt varmt, et direkte resultat af global opvarmning. Og varmt vand accelererer iltforbruget yderligere. Dermed forstærker klimakrisen både omfang og varighed af sommerens iltsvind.»Vi må skrue ned for næringsstofferne og samtidig tage højde for et hav, der bliver varmere år for år,« siger Würgler Hansen. »Ellers kommer vi til at gentage de mest ekstreme år og stadig uden at have vendt tendensen.«Håb i genopretning men langsom proces Trods den alvorlige melding findes der et glimt af håb. Havmiljøet er robust og kan genoprette sig selv, hvis tilførslerne af gødning og spildevand reduceres markant, og hvis fiskeriet tilpasses de nye vilkår. Men genopretningen vil tage årtier. En indgribende indsats i de kommende år er nødvendig for at undgå, at danske farvande i fremtiden ligner livløse bassiner.Når oktober kortlægger sidste års og årets iltsvind, falder dommen. Forudsat en kraftig og vedvarende efterårsblæst kan 2025-sæsonen ende bedre end rekordåret 2024. Men pilen peger fortsat mod et nyt skrækår. Uden hårdhændede og vedvarende politiske og praktiske indgreb risikerer havets dybder vedvarende at blive drænet for ilt og med dem de livsvilkår, som har formet kystens økosystemer gennem årtusinder.