EU’s grønne markedsplads mister sin blå stjerne For første gang i årtier vakler landbrugets enevældige plads i EU’s budget. Den fælles landbrugspolitik, som længe har siddet tungest på kassebeholdningen, risikerer nu at miste sin særstatus. Europa Kommissionen har skitseret planer om at sætte et loft på, hvor meget støtte de enkelte gårde kan få og med et årligt udbytte på cirka seks milliarder kroner fra Bruxelles står danske landmænd i skudlinjen. Siden 1960’erne har den fælles landbrugspolitik spist sig ind på hele 3040 procent af EU’s samlede udgifter. Selv om der gradvist er skåret i budgettet, er landbruget fortsat én af unionens allerstørste poster. Men i de kommende forhandlinger om næste flerårige ramme vil der med garanti blive banket på døre, hvor man spørger: Hvor langt skal landbrugets privilegier strække sig? “Landbrugspolitikken har hidtil svævet frit, som om den var udstyret med sine egne vinger,” forklarer Simone Højte, chefkonsulent i den grønne tænketank Concito. “Nu lægger Kommissionen op til at klippe nogle af de vinger, så støtten både halveres og smelter sammen med resten af budgettet.” Et opgør i Bruxelles Ifølge Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, ønsker Kommissionen at besigtige landbrugsposten med samme lup, som de bruger på forskning, forsvar og konkurrenceevne. “Der lægges op til et opgør med den hidtidige tradition, hvor landbrugsstøtten stod på en piedestal. Nu skal alle udgifter ligge på ét bord og kæmpe om opmærksomheden.” Historisk har de største landbrug suget de fleste midler til sig og det skal der sættes en stopper for. Forslaget om et farm-cap vil betyde, at ingen gård kan modtage mere end et fast loft, uanset hvor mange marker den ejer. Ambitionen er at rette midlerne mod mindre og mellemstore brug, men også at skabe økonomisk retfærdighed på tværs af EU’s 27 medlemslande. Kampen om klimaet glider i baggrunden Undervejs i diskussionen om kroner og euro er den grønne dagsorden gledet ned ad prioriteringslisten. Både Højte og Brasso Sørensen advarer om, at de ambitiøse grønne mål som for få år siden lå højt på kommissærernes bord nu er ved at blive sløvet. “Det er ikke længere tydeligt, hvordan landbrugspolitikken skal hjælpe gårdene over i en mere klimavenlig drift,” siger Simone Højte. Ditte Brasso Sørensen understreger, at der i de seneste Reformsforslag er skåret i kravene til biodiversitet og CO2-reduktion. “Der har været flere tilbageløb. Landmændene spørger: Skal vi passe på klimaet, eller skal vi passe på deres støtte?” Næste stop: København Allerede i næste uge samles EU-landenes landbrugsministre i København for at sætte det præcise budgetforlig på plads. Der er lagt op til hårde forhandlinger, hvor hver eneste euro tæller, og hvor gamle alliancer kan smuldre som støvet tørv under traktorhjul. Landbrugets dage som særklassepost kan være talte. Uanset udfaldet venter en ny æra, hvor landbrugspolitikken ikke længere kan regne med sit hidtidige springvand af midler alene, men må kæmpe i takt med EU’s øvrige prioriteringer. For landbruget i Europa bliver det nu en kamp om både jord og penge med vinden i ryggen eller mod sig, alt efter hvem der trækker de sidste redningsliner.
EU’s landbrugspolitik står foran sit største opgør i årtier BRUXELLES/KØBENHAVN Det er en fast post i EU’s budget og har været det i årtier: støtten til landbruget. Men i år synes horisonten at trække sig tilbage. Europa-Kommissionen foreslår både et tag over støtten til den enkelte bedrift og en integration af landbrugsudgifterne i EU’s øvrige budgetposter. Samtidig ventes en yderligere reduktion af midlerne. Hvert år modtager danske landmænd cirka 6 milliarder kroner fra EU. Trods en gradvis nedtrapning gennem de seneste langtidsbudgetter udgør landbruget stadig en af de tungeste poster. Men i de kommende måneder skal nye rammer fastlægges for perioden efter 2027 og Kommissionens forslag ryster det hidtidige system. ”Landbrugspolitikken har indtil nu haft sin egen særstatus i EU. Nu ønsker man at trække den ind under de brede budgetpuljer og samtidig reducere de samlede midler,” siger Simone Højte, chefkonsulent i den grønne tænketank Concito. Ifølge hende vil kravene til landbrugssektoren i stigende grad svare til dem, der gælder for andre områder, og det kan ændre forudsætningerne for driften ude på gårdene. Et systemskifte på spil Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, kalder Kommissionens linje for et markant opgør med fortidens landbrugspolitik. ”Man ønsker at bringe støtten ind på linje med andre puljer i budgettet. Samtidig peger alle streger i prognoserne på færre midler til landbruget,” forklarer hun. Nye prioriteter fra konkurrenceevne til forsvars- og sikkerhedspolitik presser traditionelle udgiftsposter. Landbruget mærker allerede, at muligheden for vækst i tilskud er aftagende. Den grønne politiks placering I EU-sammenhæng har den grønne omstilling fået stadig større opmærksomhed. Men flere kilder i Bruxelles noterer sig, at grønne elementer i landbrugspolitikken nu er på vej ned ad prioriteringslisten. “Jeg er bekymret for, at de grønne ambitioner i landbruget slækkes,” siger Simone Højte. Hun savner klare mål for, hvordan landbrugspolitikken i de kommende år skal bidrage til lavere klimaaftryk, mere biodiversitet og bedre vandmiljø. Ditte Brasso Sørensen peger på konkrete eksempler. ”Politiske tiltag, der tidligere skulle sikre klimavenlige dyrkningsmetoder eller støtte efterafgrøder, tones ned. Det kan betyde, at landbrugene kommer til at vente længere på økonomisk incitament til grøn omstilling.” Mødet i København Netop i denne uge samles EU-landenes landbrugsministre i København. På dagsordenen står Kommissionens forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027 herunder loftet over støtte til den enkelte bedrift og en ny finansieringsmodel. Resultatet får betydning for tusindvis af landbrug i Europa og for koordineret opfyldelse af grønne mål. Der er lagt op til lange forhandlinger mellem medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Uenigheder om budgetstørrelse, støtteform og grønne krav kan trække tiden ud med usikkerhed om, hvordan Europas landbrug ser ud, når de nye regler endeligt træder i kraft.
EU’s landbrugsstøtte mister særstatus Efter årtiers dominans som det største enkeltstående budgetområde i EU, står den fælles landbrugspolitik nu over for en dramatisk omvæltning. Europa-Kommissionen foreslår ikke blot et samlet loft over støtten til de enkelte landbrug, men vil også integrere landbrugsstøtten i samme pulje som andre budgetposter en plan, der vil bryde med den hidtidige særstatus, landbruget har nydt. Årligt modtager danske landmænd omkring 6 milliarder kroner i direkte EU-støtte. Selv om midlerne til landbrugspolitikken over tid er blevet beskåret i de overordnede budgetforhandlinger, udgør sektoren fortsat en af de tungeste poster. De kommende måneder vil forhandlingerne om EU’s flerårige budgetramme og dermed også om rammerne for landbrugspolitikken være intense. ”Landbrugspolitikken har haft særstatus i Europa i generationer,” siger en central analytiker fra en grøn tænketank. ”Nu lægger Kommissionen op til både at reducere midlerne og at indføre de samme krav og betingelser, som gælder for resten af budgettet. Det er et stort opgør med den hidtidige tilgang.” Også en ledende stemme fra en uafhængig europæisk tænketank peger på, at forslaget vil trække landbrugsstøtten ind i hovedbudgettet på linje med investeringer i konkurrenceevne, forsvar og andre prioriteringer. ”Der er allerede skåret i puljen til landbruget over flere EU-planperioder. Nu vil Kommissionen tage et nyt skridt,” lyder vurderingen. Ifølge kilden følger forslaget udviklingen i, at nye politiske områder presser de etablerede budgetposter. Samtidig står den grønne omstilling ikke længere øverst på Kommissionens dagsorden, når landbrugspolitikken skal defineres, advarer den grønne tænketank. Hidtil har landbrugsstøtten været koblet tæt til krav om bæredygtighed og klimaindsats, men ifølge eksperten er de grønne krav under pres: ”Det er ikke længere klart, hvordan politikken skal hjælpe landbruget i den grønne omstilling.” En anden observatør registrerer tilsvarende, at de grønne ambitioner er gledet ned ad prioritetslisten. Udviklingen ses ikke kun i landbrugsbudgettet, men i hele finansieringen af EU’s politiske mål. I løbet af de næste dage mødes EU’s landbrugsministre i København for at diskutere Kommissionens forslag. På dagsordenen står både fastsættelse af det samlede budget til landbrug, indførelse af et loft over direkte betalinger til bedrifter og ændringer af de miljøkrav, som hidtil har fulgt med støtten. Diskussionerne forventes at blive både principielle og politisk vanskelige, da mange medlemslande fortsat vil beskytte landbrugets særstilling. Hvordan det endelige lås på landbrugets særstatus kommer til at se ud, afgøres i de kommende forhandlinger om EU’s flerårige budgetramme. Men allerede nu tegner der sig et billede af en politisk omvæltning: Landbruget går fra at være en særskilt mastodontpost til at blive en af mange i det samlede EU-budget.