Danmark Ruster Sig med Præcisionsvåben: “Vi Kan Også Ramme Jer” En ny æra i dansk forsvarspolitik blev i dag indledt, da regeringen meldte ud, at Danmark for første gang skal opbygge en kapacitet med langtrækkende præcisionsvåben. Bag udmeldingen ligger et enkelt, men skarpt rationale: afskrækkelse. På et pressemøde i Christiansborg fredag formiddag stod forsvarsminister Troels Lund Poulsen flankeret af statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Sammen annoncerede de, at man er på vej til at købe våbensystemer, der kan nå mål langt borte potentielt fra dansk jord eller fra luften via F-35-kampfly. Men præcis hvilke systemer, der skal indkøbes, blev ikke afsløret. “Vi har truffet en principbeslutning om at opbygge en militærkapacitet med langtrækkende præcisionsvåben,” lød det fra statsministeren. “Det er et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik.” Hun pegede på, at Europa og Danmark står over for en vedvarende trussel fra Rusland, men understregede samtidig, at der i øjeblikket ikke er konkrete planer om, at Moskva sigter mod Danmark. Et Budskab om Afskrækkelse Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen, der i dag fungerer som uafhængig rådgiver, var ikke just chokeret. Han kalder beslutningen “det, afskrækkelse går ud på”: At sende et klart signal til eventuelle modstandere om, at vi ikke bare kan rammes, men også kan slå igen på afstand. “Vores nabolande Norge, Finland, Polen og Holland har i årevis haft offensive våbenkapaciteter. Danmark kan ligeså godt følge trop,” fortalte han til pressen. Michaelsen fremhævede, at en række forskellige systemer kan komme på tale. Det kan være jordbaserede raketter eller præcisionsstyrbare bomber, der slippes fra F-35-flyene. Hvor langt vi præcis kan ramme, vides endnu ikke. “Der er flere teknologier i spil, og vi afventer nu en konkretiseringsfase,” sagde han. Den Forsigtige Optimisme Statsministeren fremhævede, at den danske befolkning ikke bør sove uroligt om natten. Ja, situationen i Europa er alvorlig, men vi står ikke over for en forestående invasion. Hun kaldte præcisionsvåbenne “nødvendige for at have en troværdig afskrækkelse.” På pressemødet tegnede hun et billede af en verden, hvor grænser glider sammen, og hybridkrigsførelse ulmer på alle fronter. I den nye virkelighed kan et angreb fra en fjende finde sted på sekunder derfor skal forsvaret i højere grad kunne reagere på afstand, præcist og med minimal civil risiko. Ingen panik, men beredskab Ifølge Hans Peter Michaelsen skal man ikke tolke den nye politik som en invitation til krigsforberedelse på højeste gear. Snarere som en forsikring: Vi sørger for selv at holde balancen. “Der er ikke sket en dramatisk ændring i de strategiske forhold siden i går,” sagde han. “Men vi følger udviklingen nøje og tilpasser vores evner i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig.” I baggrunden ligger flere års debat om, hvorvidt Danmark skal udfylde en mere aktiv rolle i NATO’s kollektive forsvar. For nogle var det et paradoks, at et af verdens rigeste land lande i “nulkampvåben”-kategorien, mens andre ikke mindst de baltiske og skandinaviske naboer byggede strategier på præcisionsangreb. Med dagens møde markerede regeringen, at Danmark nu melder sig ind i gruppen af lande, der både kan forsvare og angribe mål med stor præcision. Udsigter og Overvejelser Frem mod sommerferien vil regeringen præsentere et parlamentarisk beslutningsgrundlag, hvor både pris, rækkevidde og politiske bindinger skal lægges på bordet. Vil Danmark følge eksemplet fra for eksempel Holland, hvor våbnene har en rækkevidde på op til 500 kilometer? Eller bliver det en mellemting, der kun rækker til de tætteste naboer? Eksperter peger i forskellig retning. Nogle taler om jord-til-luft-missiler, der kan ødelægge fjendtlige angreb før de når danske mål. Andre mener, at jord-til-jord-systemer er nødvendige, hvis man vil true en aggressors kommandolinjer langt inde i fjendelandet. Uanset hvad udfaldet bliver, står det fast: Danmark træder væk fra den lange fredelige tradition og ind på et mere offensivt spor. Om det bringer ro eller uro, bliver at se men budskabet er klart: “Vi kan ramme jer, så lad være med at angribe os.” Et koldt, præcist og ubarmhjertigt ekko fra den nye tid.
Danmark ruster op med langtrækkende præcisionsvåben. Danmark har besluttet at opbygge en ny kapacitet af langtrækkende præcisionsvåben. Ifølge regeringen markerer indkøbet et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik, hvor muligheden for at ramme mål på stor afstand nu indgår som et fast element i det nationale forsvar.På et pressemøde tidligere i dag understregede statsministeren, at beslutningen er en langsigtet investering i troværdig afskrækkelse. “Der er ikke tale om en umiddelbar, konkret trussel fra Rusland mod Danmark,” lød det fra regeringschefen, “men vi må erkende, at situationen i Europa kan udvikle sig yderst dramatisk, og Russland vil være en udfordring i mange år frem.” Hun pegede på, at Danmark med de nye våben kan bidrage til at beskytte allierede og sikre territoriel integritet.Forsvarsministeren præciserede, at man endnu ikke har truffet en endelig beslutning om den konkrete type præcisionsvåben. Der er flere muligheder på bordet, herunder systemer, der kan integreres på F-35 kampfly og ramme mål på betydelige afstande. “Vi undersøger nøje forskellige løsninger for at finde den bedste gevinst i forhold til pris, rækkevidde og præcision,” sagde ministeren.Uafhængig forsvarsanalytiker: Gennemskueligt afskrækkelsesbudskab Den uafhængige forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen beskriver regeringens udmelding som en naturlig fortsættelse af udviklingen i nabolandene. “Norge, Finland, Polen og Holland har længe haft offensive præcisionsvåben. Danmark må ikke stå tilbage,” fastslog han. Ifølge Michaelsen er rationalet bag opgraderingen enkelt: “Afskrækkelse handler om at signalere, at vi også kan ramme jer så lad være med at begynde på at angribe os.”Analytikeren fremhæver, at en troværdig forsvarskapacitet bygger på villighed til både forsvar og modangreb. “Det er ikke aggression for aggressionens skyld, men et løfte om, at ethvert angreb på Danmark eller vores allierede får alvorlige konsekvenser.”Behov for klar strategi og offentlig indsigt Regeringens principbeslutning har vakt opmærksomhed i Folketinget, hvor der nu stilles spørgsmål om budget, målsætninger og kontrolmekanismer. Flere partier peger på, at en så central kapacitet kræver åbenhed om operationelle retningslinjer og politisk forankring. Kritiske røster mener, at opbygningen bør ledsages af en klar strategi for risikoafbødning og civile konsekvensanalyser.Frem mod det endelige valg af system forventes militæret at fremlægge detaljerede vurderinger af de tekniske muligheder, logistiske krav og samarbejdspotentialet med NATO-allierede. I mellemtiden skaber beslutningen et nyt pejlemærke i dansk forsvarsdebat, hvor spørgsmålet om offensive våben træder tydeligt frem.Med den principielle beslutning om langtrækkende præcisionsvåben har Danmark taget et skridt mod at matche sine nabolande og markere sin rolle i en europæisk sikkerhedsarkitektur, der i stigende grad hviler på evnen til både afskrækkelse og hurtig reaktion.
Danmark forbereder sig nu på at indkøbe langtrækkende præcisionsvåben som led i en ny militær kapacitetsopbygning. Planen blev præsenteret på et fælles pressemøde med statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, der understregede, at beslutningen markerer et paradigmeskifte i dansk forsvarspolitik.Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen vurderer, at det overhovedet ikke er overraskende, at regeringen ruster op med præcisionsvåben. “Det er jo det, afskrækkelse går ud på,” siger han og peger på, at nabolande som Norge, Finland, Polen og Holland allerede har offensive våben. “Vi kan også ramme jer, så lad hellere være med at begynde at angribe os,” opsummerer han det enkle, men afgørende rationale bag beslutningen.Hvilke systemer Danmark ender med at vælge, står endnu åbent. Forsvarsministeren nævnte under pressemødet, at der er flere teknologiske muligheder, heriblandt præcisionsbomber og missilsystemer, der kan monteres på F-35-kampfly og række over betydelige afstande. Ifølge Michaelsen vil en sådan kapacitet kunne adresse en række strategiske trusler, herunder fjendtlige missiler, før de når dansk eller allieret territorium.På pressemødet betonede statsministeren, at de nye langtrækkende våben er nødvendige for at sikre en troværdig afskrækkelse over for Rusland. “Situationen er alvorlig for Europa og for Danmark, og der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mange år i fremtiden,” lød det, samtidig med at hun lagde vægt på, at der ikke aktuelt foreligger en konkret trussel om et russisk angreb mod Danmark. Danskerne behøver derfor ikke frygte umiddelbar invasion, tilføjede hun.Udenrigsministeren pegede på, at den politiske beslutning udspringer af et samlet ønske om at styrke Danmarks sikkerhed og solidaritet med allierede. Samtidig blev det understreget, at afskrækning ikke blot handler om rå styrke, men også signalværdi: Evnen til straks at kunne reagere ved en alvorlig trussel har stor betydning for både modstanderens kalkule og befolkningens tryghed.Ifølge regeringen vil indkøbet først og fremmest spille sammen med øvrige investeringer i forsvaret, herunder styrkelse af cyberforsvar, efterretningskapacitet og modernisering af konventionelle troppeenheder. Der er planlagt en detaljeret udredning af behov, mulige leverandører og infrastrukturelle tilpasninger, inden en endelig industrikontrakt underskrives. Processen forventes at kunne løbe over flere år, før det nye arsenals fulde rækkevidde står klart.