Efter 230 år genopstår Søborg Sø og lokalsamfundet fejrer med sang, ministerbesøg og drømme om gedder og fugleliv GILLELEJE: I denne eftermiddagstime tages de sidste dråber, der før holdt 600 hektar landbrugsjord i Gilleleje tørt, endelig af pumperne. Søborg Sø, der forsvandt under jorden i 1789, begynder at fylde sig selv op, og med ét vågner et stykke natur til live, som ingen her i by og på eg har set i over to hundrede år. “Det er en glædens dag,” siger Kaare Larsen, formand for Søborg Sø Landvindingslaug. Han står med mudder op ad gummistøvlerne og kigger ud over den spinkle vandoverflade, der langsomt lader landskabet skifte farve fra trist brunt til spejlblankt blåt. Larsen er én af de 63 lodsejere, der i fællesskab har sagt farvel til marken og goddag til det nye sølandskab. “At vi står her i dag, er resultatet af 13½ års drømme, knebent overskud og fælles slæb,” tilføjer han med et smil, mens han rusker på hovedet over, hvor lang tid det tog. Et kommende fugleparadis Når vandstanden engang har stabiliseret sig, tegner der sig et nyt økosystem: skaller, aborrer og gedder skal hjemsøge det klare vand, og det samme skal ænder, viber og engangsvise sjældne trækfugle. “Vi forestiller os, at Søborg Sø bliver et lille stykke vild natur midt i Sydsjællands flade land,” fortæller professor Kaj Sand Jensen fra Københavns Universitet, der har fulgt projektet siden de første idéer blev luftet. Han fremhæver, at genoprettelsen kan sikre robuste fuglebestande fremover og ikke mindst give lystfiskerne et nyt paradis for store aborrer og gedder. En klimavenlig vandflade Ud over rekreative og biologiske gevinster peger professoren på et tredje incitament: klimaet. Den nu drænede jordbund i Søborg Sø-området er nærmest “død tørv”, som han kalder det, fordi den frigiver enorme mængder CO₂. Når søen står fuldt op, sættes denne proces i stå, og kuldioxiden bliver låst under vandet i stedet for at sive op i atmosfæren. Festlig indvielse med minister Dagens program kulminerer kl. 15, når minister for grøn omstilling, Jeppe Bruus, ankommer for at holde tale. Der vil være fællessang, afsyngning af en lokalkomponeret vise om søens hjemkomst og en kort guidet tur langs den nye bred. I går kunne man se folk fra Gilleleje og omegn bære borde og stole frem, hænge balloner op og pakke hjemmebagte boller ind i klamme viskestykker med prikker på. Når den sidste strofe synges, og ministeren har klippet snoren, lader vandet sig brede ud over muldjorden og indvarsler en ny æra én, hvor Søborg Sø atter bliver hjem for fisk, fugle og natursøgende sjæle fra nær og fjern.
Efter 230 år genopstår Søborg Sø i Nordsjælland. I dag klokken 15 bliver pumperne, der i mere end to århundreder har holdt vandet væk, slukket, og Søborg Sø vil atter brede sig ud over de 600 hektar landbrugsjord i Gilleleje. Dermed genfinder området sin oprindelige karakter som en af Nordsjællands største ferskvandsflader.Genoprettelsen er kulminationen på 13½ års forberedelse og fundraising, hvor 63 lodsejere har bidraget ved at opgive deres jordlodder til gavn for søens genfødsel. “Det er en glædens dag og en kæmpe indsats fra rigtig mange mennesker,” siger Kaare Larsen, formand for Søborg Sø Landvindingslaug. Han kalder projektet et eksempel på, hvordan lokalsamfundets vedholdenhed kan skabe forandring.Når vandet igen breder sig over den gamle tørveflade, genoplives tørven, fuglene og fiskene. Ifølge ferskvandsøkolog Kaj Sand Jensen fra Københavns Universitet vil søen med tiden danne nyt levested for skaller, aborrer og gedder fiskearter, som lystfiskere længe har längtet efter at genfinde i området. Samtidig ventes genoprettelsen at fremme truede fuglebestande og etablere et nyt paradis for både trækfugle og ynglefugle.Projektet har desuden et klimaperspektiv. I dag er det drænede landbrugsjord en betydelig kilde til CO₂-udledning, idet tørven langsomt frigiver kulstof til atmosfæren. Når søen genskabes, sænkes iltningen af jordlaget, og CO₂-udslippet reduceres markant over tiden.Dagens indvielse markerer starten på en lang række aktiviteter ved bredden af Søborg Sø: Fællessang, guidede ture for skoleklasser og et besøg af minister for grøn omstilling, der vil deltage i åbningsceremonien. Allerede nu planlægges udbygning af stier, fugletårne og skydeplatforme, så både lokalbefolkning og besøgende får adgang til at opleve det nye naturområde på nært hold.Når de sidste dråber pibler ind i den fredede lavning, genopstår ikke blot en sø men et omdrejningspunkt for natur, kultur og fællesskab i Nordsjælland.
Søborg Sø genopstår efter 230 års tørke I dag slukkes dræningens pumper for sidste gang, og 600 hektar landbrugsjord i Gilleleje begynder langsomt at fyldes med vand. Søborg Sø, som forsvandt under jordpumper og drænkanaler i begyndelsen af 1790’erne, vil nu igen brede sig over landskabet. Klokken 15 samles lodsejere, lokale borgere og grønne ministre for at markere indvielsen. Rundt om de nøgne skråninger og afpudsede kanaler trænger de første rislende dråber frem, som om selve jorden havde ventet utålmodigt. ”Det er en glædens dag og en kæmpe indsats fra rigtig mange mennesker,” siger Kaare Larsen, formand for Søborg Sø Landvindingslaug. Sammen med 62 andre lodsejere har han opgivet sin jord til fordel for vandets genkomst. Projektet har været 13½ år undervejs og bærer præg af lokal stædighed og fællesskab. Mens vandet stiger, baner synet af en fremtidig sø sig vej: glinsende overflade i solskin, siv i flagrende bevægelse og en nyvunden økologi, der skal skabe fødegrundlag for aflange gedder og døre aborrer. Professor Kaj Sand Jensen fra Københavns Universitet, ekspert i ferskvandsøkologi, forventer, at Søborg Sø på sigt kan få status som et fugleparadis. De lavvandede vande vil tiltrække viber, rødstjert og skægmejse, mens måger og hejrer vil kredse over bredderne. Samtidig mindskes udslippet af CO₂, når det forvitrede torv igen ligger under vand og ikke længere afgiver drivhusgasser til atmosfæren. For lystfiskerne tegner der sig et særligt perspektiv. Langsomt skal geddernes snævre pirke og aborrernes farvestrålende skrammer sættes på krogen igen. En generation, der aldrig før har betragtet søens blanke overflade, kan finde både ro og spænding ved bredden. Ved indvielsesceremonien i dag vil minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, give sin hånd til de fælles sange og erklære genoprettelsen officielt. Sideløbende bliver vandstanden målt, og i de kommende dage kan borgerne følge søens langsomme, men sikre, fremmarch ind i landskabet. 230 år efter dræningen står Gilleleje nu foran et nyt kapitel. Søborg Sø vender tilbage som levende økologi, som mødested og som symbol på, hvad lokal forandringskraft kan udrette. Den folkefærd, der nu møder den brede sø over engen, vil erfare en helt ny rytme mellem vand, jord og liv.