Rusland tester NATO: Polens luftrum under pres efter massivt droneangreb.Natten til i går blev det vestlige Ukraine udsat for det hidtil mest omfattende russiske luftbombardement, hvor op mod 40 missiler flankeret af et stort antal droner sigtede mod civile og militære mål. Som om en mørk, koordineret kommando havde besluttet at lade en håndfuld af de sprængklare maskiner glide uset helt ind over grænsen til Polen, medlem af NATO og hidtil en bastion mod russisk aggression.Ifølge øjenvidner i den lille by Przemyśl fløj syv droner stille gennem den kolde, stjerneklare himmel før daggry. Deres kurs var ikke Ukraine, men lige ind i polsk territorium. En nattevagt ved en grænsepost beskriver, hvordan radarskærmen pludselig tegnede fire lysende pletter, der gradvist blev tydeligere, indtil han måtte ringe til kommandocentralen: »Det var ikke en fejl,« konstaterede han med en snigende fornemmelse af, at noget større var på spil.Polens premierminister, Donald Tusk, har ikke lagt skjul på sin fortørnelse. »Dette er en bevidst overtrædelse af vores suverænitet,« sagde han tidligt onsdag formiddag. »Vi vil med støtte fra vores allierede reagere prompte og beslutsomt.« Analyse: To tests på én gang Eksperter mener, at Kremls intentioner kan være dobbelte. For det første kan angrebet have haft til formål at kortlægge det polske luftforsvars reaktionsmønster langs grænsen til Ukraine, hvor en af verdens mest bevogtede lufthavne ligger komplet med Patriot-missilbatterier og avanceret overvågning. Den lufthavn er livsnerven for al militær bistand, der dagligt fragtes til fronten i øst. For det andet kan det handle om at udfordre NATO’s artikel 5: Er alliancen stadig lige så ubrydelig som musketereden lover én for alle, alle for én? En håndfuld droner vil næppe alene udløse en samlet militær indsats, men netop dét kunne være regnestykket i Moskva: et tilpas lille snit i alliancens skjold, der viser, om de europæiske og amerikanske partnere rykker samme øjeblik.De droner, der nåede Polen, antages at være af typen Geran-2 en lokal version af de iranske Shahed 136-modeller med op til 50 kilo sprængstof i ladningen. Ifølge kilder tæt på det polske forsvar blev alle syv neutraliseret, men den symbolske skade på alliancens sammenhold kan være sværere at lappe. NATO’s modtræk og USA’s rolle Indtil videre har NATO’s højtstående embedsmænd advaret om »alvorlige konsekvenser«, men undgår at sige, om artikel 5 vil blive aktiveret. Snarere tyder alt på, at den første reaktion bliver defensiv: En optrapning af luftforsvaret langs Polens grænser til Ukraine og Hviderusland, forstærket patruljering og en øget tilstedeværelse af allierede styrker. I Washington følger man anspændt med. Den amerikanske præsident har tidligere tvivlet på NATO’s berettigelse, men har samtidig vist personlig sympati for Polen et land der ofte opfattes som USA’s troværdige partner i Europa. Det kan vise sig afgørende for, hvor hårdt USA vil slå ned på Kremls grænseprovokation. Øjet og ørerne forbliver rettet mod Warszawa og Brussel de kommende timer og dage. Bliver dredsen af et dusin droner nok til at genskabe frygten for en større konflikt? Eller vil alliancen trods interne spændinger fastholde sin kollektive musketer-ed og give russerne et klart signal: Ingen overtrædelse af ét medlemsland går upåtalt hen. I vores liveblog kan du følge udviklingen i realtid, efterhånden som flere detaljer om angrebets omfang, typologi af droner og NATO’s endelige beslutning lægges frem.
Russiske droner krydsede polsk luftrum Nato under pres.I nat udsendte Rusland et omfattende luftangreb mod det vestlige Ukraine. Ifølge ukrainske myndigheder indgik op mod 40 krydsermissiler og adskillige ubemandede droner i angrebet. Mindst syv af dronerne fortsatte deres kurs efter bombetogtet og fløj ind over grænsen til Polen, et Nato-medlemsland.Polens premierminister har slået fast, at den massive krænkelse af polsk territorium ikke kan være sket ved en fejltagelse. Analysen peger på, at de droner, som nåede ind i Polen, formentlig er den russiske Geran-2-model en videreudvikling af Irans Shahed-136 med en sprængladningseffekt på op til 50 kilo.Formålet synes todelt: Dels at afprøve det polske grænseluftforsvar i det område, hvor et stort antal Patriot-missilbatterier beskytter den vigtigste militære forsyningskorridor til Ukraine. Dels at teste Nato-alliancens beredskab og politiske sammenhold. Spørgsmålet er, om et angreb med en håndfuld droner kan udløse artikel 5, der forpligter alle medlemslande til gensidig forsvarshjælp. I så fald kan russerne have kalkuleret med, at omfanget er “undergrebsstørrelse” stort nok til signalværdi, men lille nok til at undgå en kollektiv militær respons.Indtil videre afventer Nato, hvilke typer droner der konkret er blevet nedskudt over polsk territorium. Et bekræftet Geran-2-angreb vil styrke argumentet for et skarpt modsvar. Blandt de mest oplagte reaktioner er en markant optrapning af luftforsvaret langs den polsk-ukrainske grænse og yderligere forstærkninger af rutinerne for fælles patruljering og missildeployering.Afhængigt af USA’s holdning kan der blive tale om politisk pres på Rusland i FNs Sikkerhedsråd eller en ny runde af økonomiske sanktioner. Samtidig ventes Donald Trumps udmeldinger at få vægt. Selvom han tidligere har kritiseret alliancens finansiering, har han også erklæret klar støtte til netop Polen. Det kan få betydning for, hvordan USA bidrager til Nato’s fælles svar.I de kommende timer og dage vil Natolande og deres beslutningstagere have ansvaret for at definere, hvornår grænseovertrædelser krydser tærsklen til kollektivt forsvar, og hvordan en militær optrapning bedst afværges, uden at alliancesolidariteten vakler.
Polsk luftrum krænket af mindst syv russiske droner NATOBEVOGTET OMRÅDE UNDER PRESI nat bragede russiske bombefly og droner ind over det vestlige Ukraine, hvor byer med bunker af menneskers håb blev mål for op mod 40 missiler og et ukendt, men betydeligt antal ubemandede flyvemaskiner. Det største antal droner, som nogensinde har krydset polsk luftrum, fortsatte herefter sydover ind i NATO-landet Polen et brud på alliancefrihedens grundsten, der hverken lader sig tilgive eller bortforklare som en navigationsfejl.Polens premierminister, Donald Tusk, afviser skarpt, at der kan være tale om en utilsigtet forvildelse. De ubemandede enheder bar sprængladninger på op til 50 kilo et kald til både Warszawa og Bruxelles om at lægge mærke til en alt for tydelig tærskelkrænkelse.Test af luftforsvar og alliancens sammenhold Analytikere peger på, at Putin-målsætningen kan være todelt: For det første at udfordre det polske luftforsvar langs grænsen til Ukraine, hvor Patriot-batterier vokter over tusinder af toner militærhjælp, der dagligt rulles ind i krigszonen. For det andet at teste reaktionshastigheden i NATO, der fastslår sin eksistensberettigelse i musketereden: én for alle, alle for én.Hverken antallet af droner eller valget af det mest følsomme område tyder på tilfældighed. Er syv ubudne flyvemaskiner nok til at aktivere artikel 5? Svaret kan blive nej netop derfor kan Kremls regnestykke hævde, at et grænseoverskridende dronetog kan ryste alliancen uden at udløse kollektivt forsvar.Skyggen af Geran-2 I de kommende timer vil radarens vidnesbyrd afgøre, om de nedskudte enheder kan identificeres som russiske Geran-2, en lokalproduceret variant af den iranske Shahed-136. Hver drone signalerer ikke blot splint og ild, men også en test af viljen til at stå fast.NATO svarer men hvordan? Skulle bekræftelsen falde, vil NATO-landene stå over for et valg mellem umiddelbar gengældelse og sydende oprustning i det polske grænseland. Et defensivt svar vil sandsynligvis indebære flere luftforsvarssystemer og øget patruljefrekvens langs skæringslinien til både Ukraine og Hviderusland.USA i spil Spørgsmålet om USAs holdning er afgørende. Præsidentens tidligere åbenlyse undren over alliancens relevans står i skarp kontrast til hans varme ord om Polen. I Washingtons østlige korridorer vejer nære bånd til Warszawa tungere end NATO-kritikken, men intet er sikkert, før det officielle svar falder.Ingen tvivl om, at natten har vist en brutal realitet: Grænser kan overflyves, alliancer kan udfordres, men den egentlige kamp om sammenholdet står først for døren. Følg løbende udviklingen i vores liveblog.