Fra Landsbygadekær til CO₂-mirakel: Hvordan Fjelsted skriver sig ind i den grønne omstilling. I den lille landsby Fjelsted på Vestfyn, hvor et gult forsamlingshus fra 1884 og en vandskuret hvid kirke danner bagtæppet for dagligdagen, udspiller sig et eksperiment med potentiale til at omskrive varmeregningernes og klimaregnskabets minusser til plusser. Midt i denne fredfyldte klynge af småveje og støvede børnecykler ligger en tilsyneladende banal vandpyt: gadekæret. Og netop herfra skal fællesskabet hente varme til nærområdets radiatorer et lille stykke højaktuelt pionerarbejde, der kan nedbringe CO₂-udledningen med over 10.000 ton, hvis den skaleres nationalt.En varmepumpe i fællesskabets tjeneste Bag projektet står WaterWarmth, et EU-finansieret forsøg ledet af klimaprojektleder Morten Westergaard. Han beskriver initiativet som et mikrostort projekt: “Det er lige nu beskedent i omfang, men kan potentielt revolutionere grøn energiforsyning på landet.” I maj 2023 satte han nøglen i det første fuldskala anlæg af sin art i Danmark, da forsamlingshusets gamle gaskedel blev udskiftet med en varmepumpe koblet til gadekæret. Vi udnytter energien fra vandet lige så kontinuerligt som i et jordvarmeanlæg, men uden at bore dybe huller i jorden. Det betyder en årlig besparelse på 11.500 kilo CO₂, fortæller Westergaard.Uden for fjernvarmenettenes rækkevidde Fjelsted ligger så langt ude på landet, at fjernvarmen ikke når ud de godt 100 husstande er derfor henvist til individuelle opvarmningsformer som naturgas, træpillefyr og oliefyr. Ikke ligefrem en grøn drømmesituation. Men i stedet for at vente på centrale løsninger har byråd og borgere i fællesskab grebet projektet om muligheden: En ny, lokal energikilde, der kan spare penge og klimaaftryk på én gang. På kort sigt giver det billigere varme til forsamlingshuset og en pæn CO₂-reduktion. På længere sigt kan vi måske forsyne flere bygninger i landsbyen. Og endnu længere ude i horisonten: agere forbillede for andre lokalsamfund, siger projektlederen.Klimaplanen, der halter… og får nyt liv Initiativet er en integreret del af Middelfart Byråds Klimaplan 2.0, som har målsætninger om 70 procent nedbringelse i CO₂-udledning inden 2030 (sammenlignet med 1990-niveau) og at blive klimaneutral senest i 2045. Alligevel har planen sine blinde vinkler, påpeger lokalpolitiker Elisabeth Tejlmand (spidskandidat). Der mangler konkrete delmål for lokal varmeforsyning og for kommunens egne indkøb. Vi har ikke råd til at overlade al opmærksomhed til statslige initiativer, siger hun og fremhæver Fjelsted som et inspirerende modspil: Her viser borgere og byråd, hvad man kan udrette sammen. Projektet gør også boliger herude mere attraktive i en tid, hvor folk efterspørger grøn strøm så tæt på hjemmet som muligt.…mens økonomien vejes op Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård bakker op om Fjelsted idérigdom, men understreger nødvendigheden af økonomisk bæredygtighed: Lokale, grønne løsninger er fremtiden, men vi skal vide, at det kan hænge sammen på bundlinjen. Det gælder både investering og drift, siger han.I det brede flertal i byrådet hyldes projektet som en del af en ny tænkning om energiforsyning i landdistrikter, hvor traditionel infrastruktur ofte forbliver uforrentet.Erfaringer udefra og håb for fremtiden Mens Danmark kun har få eksempler på at hente varme fra gadekær, er metoden udbredt i Tyskland, Holland og Belgien. Der har pilotprojekter i de lande allerede forvandlet lokale vandområder til grønne kraftcentre, forklarer Westergaard: Jeg har set det udfolde sig til mirakler i udlandet, og vi har ikke tid til ikke at gøre noget lignende herhjemme. Hver lille indsats tæller, især når vi skal nå ambitiøse klimamål på kort tid.Den lille Fjelsted-klynge er i det lys langt mere end et lærestykke i sparepotentialer. Den er beviset på, at landsbyer kan kaste sig ind i klimakampen med egne ressourcer, fælles gejst og ikke mindst et blik for det, man ellers ser som en stillestående dam. Når gadekæret begynder at pumpe varme ud i radiatorrørene, minder det om et gammelt ordsprog: Hvis du vil rejse langt, så rej sammen. Og nu tager Fjelsted rejsen ud i den grønne omstilling én grad ad gangen.Kommunalvalget finder sted tirsdag den 18. november 2025, og landsbyens eksperiment vil med sikkerhed ligge som et varmt emne på dagsordenen.
FJELSTED, Vestfyn I den lille landsbyklynge Fjelsted har et gadekær overtaget rollen som energikilde. Ved at udvinde varme fra det fem meter dybe vand står et nyt varmepumpeanlæg klar til at forsyne forsamlingshuset og potentielt flere af de godt 100 husstande med radiatorvarme. Ifølge projektleder Morten Westergaard, tidligere klimachef i Middelfart Kommune, er det første forsøg af sin slags i Danmark og kan spare 11.500 kilo CO2 om året blot i forsamlingshuset. Samlet set vurderes projektet at kunne reducere over 10.000 ton CO2, hvis modellen udbredes til andre landdistrikter.Projektet, der bærer titlen WaterWarmth og er EU-finansieret, startede officielt i maj 2023. I stedet for byens nuværende naturgas-, oliefyr- eller træpilleløsninger til opvarmning etableres en varmepumpe, som trækker varmeenergien fra gadekæret. “Det fungerer ligesom et jordvarmeanlæg, og på den måde udnytter vi energien langt bedre,” forklarer Morten Westergaard. Hidtil har erfaringer med at bruge gadekær til opvarmning været begrænsede i Danmark, mens både Tyskland, Holland og Belgien har set tilkendegivelser om “mirakuløse” resultater.Ideen er opstået som led i Middelfart Kommunes Klimaplan 2.0, hvor byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Konservative har forpligtet sig til en 70 procents CO2-reduktion inden 2030 (sammenlignet med 1990) og at opnå klimaneutralitet senest i 2045. En del af planen fokuserer på at udvikle bæredygtige varmeløsninger i landdistrikterne, hvor fjernvarme ofte er udelukket.Elisabeth Tejlmand, spidskandidat og byrådspolitiker i Middelfart, mener, at Fjelsted-projektet tydeliggør, hvor nødvendigt det er at hente energi tæt på forbrugerne: “Dansk Erhverv peger på behovet for lokal og grøn strøm. Projektet kan vise vej til mindre forurening og kan gøre det mere attraktivt at være boligejer herude i fremtiden.” Hun påpeger samtidig, at Klimaplan 2.0 mangler konkrete delmål for lokal varmeforsyning og kommunens egne indkøb.Venstres borgmesterkandidat, Anders Møllegård, tilslutter sig begejstringen, men understreger økonomien: “Det er et spændende initiativ. Man kan spare en hel masse CO2, men vi skal også sikre, at det kan hænge økonomisk sammen.”I Fjelsted mærker beboerne i høj grad, at energikampen er fælles. Forsamlingshuset fra 1884 og de øvrige bygninger kirken, den lille købmandsbutik og landsbyens huse vidner om et stærkt lokalsamfund, hvor borgerne samarbejder tæt med kommunalbestyrelsen. Projektet har foreløbigt kun symbolsk betydning, men viser ifølge Morten Westergaard, at “lille indsats kan gøre en forskel på den lange bane.”Når der vælges i Middelfart Kommune den 18. november 2025, vil lokale grønne initiativer som Fjelsted eksperimentet formentlig indgå i debatten om, hvordan landdistrikter kan bidrage til den nationale klimamålsætning. I mellemtiden fortsætter arbejdet med at kortlægge potentialet i andre landsbyer, mens Middelfart Byråd forbereder næste fase af Klimaplan 2.0.
Landsby gadekær kan reducere over 10.000 ton CO2 FJELSTED I den lille landsby Fjelsted på Vestfyn igangsættes nu Danmarks første forsøg med at udvinde varme fra et gadekær. Projektet, der finansieres af EU’s WaterWarmth-program, forventes at spare 11.500 kilo CO2 om året og kan på sigt bidrage til en samlet reduktion på over 10.000 ton CO2, hvis modellen udbredes til flere bygninger i området.I hjertet af landsbyen, omgivet af et gult forsamlingshus fra 1884, en vandskuret hvid kirke og en Kirkens Korshær-butik, er gadekæret centrum for en ny varmeløsning. En varmepumpe kobles til søvandet på samme måde som et jordvarmeanlæg, og erstatter forsamlingshusets eksisterende gaskedel.”Det fungerer ligesom et jordvarmeanlæg, og på den måde udnytter vi energien langt bedre. Der spares 11.500 kilo CO2 om året ved at overgå til varmepumpen,” siger projektleder Morten Westergaard, tidligere klimachef i Middelfart Kommune.Forsøget, der startede i maj 2023, er et led i Middelfart Byråds klimaindsats under Klimaplan 2.0. Da Fjelsted ligger uden for fjernvarmenet, har husstandene hidtil benyttet naturgas, træpiller, oliefyr eller individuelle varmepumper. Ud over lavere varmeudgifter til forsamlingshuset kan teknologien på længere sigt forsyne flere af landsbyens ca. 100 husstande.Lokale politikere byder projektet velkommen. Elisabeth Tejlmand (SF), spidskandidat og bosiddende i området, peger på behovet for flere lokale grønne løsninger: ”Dansk Erhverv har understreget, at vi har brug for lokal og grøn strøm. Projektet kan vise vejen til mindre forurening og gøre det mere attraktivt at bo herude.” Også Anders Møllegård (V) fremhæver CO2-gevinsten, men understreger nødvendigheden af et bæredygtigt økonomisk fundament.Middelfart Kommune har sat ambitiøse klimamål: 70 procent CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2045. Kritiske røster i byrådet, blandt andre fra Dansk Folkeparti, efterlyser konkrete delmål for lokal varmeforsyning og kommunens egne indkøb.Erfaringer fra Tyskland, Holland og Belgien viser, at varmeudvinding fra søer og gadekær kan give betydelige energibesparelser. ”Jeg har set det udfolde sig til mirakler i de lande,” siger Morten Westergaard. Ifølge ham er tiden knap i den grønne omstilling, og alle tilgængelige løsninger fra energiparker til lokale varmekilder bør bringes i spil.Kommunalvalget finder sted tirsdag den 18. november 2025.