Droner over Kastrup satte lufttrafik på standby men politiets hænder var bundne. En tidlig lun septemberaften lukkede luftrummet over Københavns Lufthavn sig om sig selv. Uden at en enkelt krigsminister gik til tasterne eller en hemmelig kommandokæde blinkede i rødt, standsede alle ankomster og afgange. Skyer af uvished og et par rapporter om “ulovlige droner” indhyllede landets største civile lufthavn i fire timer.Men da røgen havde lettet, og de sidste passagerer modvilligt forlod flyene, stod det klart: Hverken politi eller militær havde haft hjemmel til at skyde én eneste af de fredelige flyvende minihelikoptere ned. Den erkendelse rammer som en stille bombe i det juridiske landskab.Stå tilbage og lad dronen hænge Marc Schack, jurist og lektor i folkeret og national sikkerhed ved Københavns Universitet, har gennemgået reglerne for skydevåbenbrug med et nærmest kirugisk blik. Hans konklusion er krystalklar: Hvis dronen ikke udgør nogen reel fare for mennesker eller materiel, “må man ikke skyde den ned. Strengt taget skal man bare vente på, at den flyver væk.” Den politiske virkelighed har dog lydt anderledes. På pressemøder har justitsministeriet og ledende politifolk insisteret på, at det var en “operativ afvejning” at lade kameradyrene drøne videre at nedskydning kunne medføre større skade på jorden end at lade dem hænge. Men aldrig har de offentligt erkendt, at de egentlig ikke måtte skyde.En uventet mangel på gennemsigtighed Siden september har DR flere gange spurgt de ansvarlige ministerier og politimyndigheder om præcist, hvor hjemlen til nedskydning findes. Svarene er udeblevet, og de ministerielle talerør har nøjedes med at fastslå, at man “i teorien” kunne affyre geværerne, men “af sikkerhedsmæssige årsager” valgte at lade være.I praksis betyder det, at en privatperson med en fjernstyret hobbydrone i hånden kan tage til Kastrup og sende sin kopi af en svane på himlen uden risiko for at møde kornet lød fra en skarpladt AR-15.Militære zoner men ikke civile Frem til 1. juli i år var det heller ikke lovligt for Forsvaret at neutralisere droner over militære lufthavne eller bevogtede slotte. I juni fik forsvaret via en lovændring endelig hjemmel til at bremse ubudne luftfærder ved Amalienborg og Fredensborg, men tilsvarende beføjelser er ikke givet til politiet uden for de militære zoner. Dermed står Danmark med paradokset: Ulovlige droner er upraktiske, uønskede og i yderste konsekvens potentielt farlige men så længe de opfører sig pænt, må våbnene blive i lås.Politiets egne våbenregler sætter grænser “Politilovens paragraf 17” som Justitsministeriet netop har bekræftet i en mail til DR fastslår, at skydevåben kun må bruges for at afværge et overhængende farligt angreb mod mennesker eller samfundsvigtige institutioner. En fredelig drone hører ikke hjemme under de kriterier.Vicepolitiinspektør Jakob Hansen og ledende politiinspektør Jens Jespersen har gentagne gange forsikret, at dronerne over Kastrup ikke var til fare: “Der er intet, der indikerer, at man ville angribe eller skade nogen,” lød det, mens trafikken stod stille.Lovforslag med alternativer men uden skydeskive I slutningen af oktober præsenterede justitsministeren et lovforslag, som skal give politiet nye redskaber: fysiske net, elektromagnetiske “jammere” og signalforstyrrelser. Metoder, der kan fange eller lede dronen ned uden en kugleveksling. Men også efter forslaget træder i kraft, bevares forbuddet mod at skyde fredelige droner ned medmindre de udgør en akut trussel.Beslutningen hviler på ønsket om “proportionalitet” og omhyggelig begrænsning af våbenmagt. Hvis man en dag besluttede at ændre det, ville politiet kunne affyre geværet mod al uforsikret kværndronning over Øresund men det ligger ikke i kortene lige nu.Konsekvensen for fremtiden Hvad sker der, når luftrummet igen oplever uhørte signaler og små propeller, der brummer under den sydlige himmel? Journalisternes statistikere, politifolk og ministerielle embedsmænd har endnu ikke indgået en kontrakt med tilfældet. Dronerne kan fortsætte uden fare for at ramme en patrulje.I mellemtiden står svanerne og venter. Den eneste måde at fjerne dem på, er at få dem selv til at flyve videre eller håbe, at nattesynet hos maskinister og flygekaptajner snart får ro i sindet. For indtil videre er der ingen skydeskive på horisonten.
Dronealarm lukkede Københavns Lufthavn Politiet må ikke nedskyde fredelige droner. Den 22. september lukkede Københavns Lufthavn fuldstændigt ned i fire timer, efter at flere passere rapporterede om ulovlig droneaktivitet i luftrummet over start- og landingsbanerne. Spørgsmålet om, hvorfor politiet eller militæret ikke bare kunne skyde dronerne ned, har siden vedvarende rejst sig både fra journalister og borgere.Ifølge Justitsministeriet må politiet kun anvende skydevåben mod droner, hvis de udgør en overhængende fare for personer eller materiel. Der eksisterer ingen hjemmel til nedskydning af ukendte, men fredelige droner over civile områder eller lufthavne. Marc Schack, jurist og lektor i folkeret og national sikkerhed ved Københavns Universitet, bekræfter, at myndighederne efter gældende regler ikke har ret til at skyde en sådan drone ned, medmindre der er konkret, umiddelbar fare.“Hvis der ikke er reel fare på færde, og man ikke ved, hvem der styrer dronen, skal man lade den hænge i luften, indtil den selv flyver væk,” siger Marc Schack. Han påpeger, at dette krav om tilbageholdenhed ikke tidligere er blevet tydeliggjort af ministre eller politiindsatser.På et pressemøde 23. september forklarede justitsminister Peter Hummelgaard, at afvejningen mellem at skyde dronen ned og undlade det drejede sig om at undgå større skade. Politiets repræsentanter har i flere omgange sagt, at de teknisk set kunne have nedskudt dronerne, men at de valgte at lade være af sikkerhedsmæssige grunde. Det er imidlertid ikke kun et spørgsmål om risikoen for skadeståling fra dronen, men om en grundlæggende mangel på lovhjemmel, når dronen ikke truer liv eller anlæg.Frem til 1. juli var det heller ikke tilladt at nedskyde ulovlige droner over militære områder. Efter et beslutningsforslag fra forsvaret vedtog Folketinget i juni at give militæret hjemmel til at neutralisere droner ved militære lufthavne og bevogtede slotte, herunder Amalienborg og Fredensborg. Denne nye hjemmel gælder dog kun for Forsvaret, og civilpolitiens beføjelser forbliver uændrede.Dermed er det stadig sådan, at en hobbydrone, der svæver uhindret over Københavns Lufthavn uden at udgøre en fare, ifølge loven skal tillades at blive hængende. Hvis politiet alligevel skyder den ned, handler den enkelte betjent uden lovhjemmel og risikerer at begå en ulovlig handling.Regeringens forslag om at give politiet adgang til elektromagnetiske modforanstaltninger herunder net og jamming sigter mod at skabe alternative metoder til at neutralisere droner. Det indebærer imidlertid fortsat ikke en ret til at anvende skydevåben mod fredelige droner. Netop proportionalitetsprincippet i politilovens § 17 sikrer, at brug af dødelig magt kræver en overhængende fare.Justitsministeriet har i en skriftlig redegørelse til DR bekræftet, at de nye regler ikke ændrer betingelserne for politiets brug af skydevåben mod droner. Ministeriet fremhæver, at det er en bevidst vurdering, at droner kun bør fjernes med våben, hvis alle andre midler svigter, og der reelt står noget på spil.Siden slutningen af september har DR rettet adskillige henvendelser til Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi for at få præcise lovhenvisninger og kommentarer til Marc Schacks juridiske vurderinger. Ingen har dog fremlagt uddybende svar eller retvisende hjemmel til at nedskyde fredelige droner over civile anlæg.Myndighedernes egne undersøgelser har desuden afkræftet flere af de indledende droneobservationer. Et skolefly fra Roskilde Lufthavn, der krydsede ruten, blev først opfattet som en dronetrussel. I dag står det klart, at lufttrafikken den aften ikke var udsat for bevæbnede angreb, men for uskarpe øjenvidneberetninger og en række juridiske paradokser, hvor en fredelig flyvende genstand kan lamme trafikken uden at give myndighederne en reel handlemulighed.
Dronealarm lammede Kastrup: Politiet må ikke skyde fredelige droner ned København, 15. november 2025 Om aftenen den 22. september blev Københavns Lufthavn lukket i fire timer. Baggrunden var rapporter om ulovlig droneaktivitet over start- og landingsbanerne. Siden har borgere og journalister gentagne gange spurgt: Hvorfor nedskyder politiet ikke dronerne? Nu bekræfter Justitsministeriet, at politiet kun må anvende skydevåben mod droner, hvis de udgør en reel fare. En operativ begrænsning Ifølge juraprofessor Marc Schack fra Københavns Universitet er reglerne klare: “Hvis dronerne ikke er farlige for mennesker eller materiel, har myndighederne ikke hjemmel til at skyde dem ned. Strengt taget må man lade dem hænge, indtil de selv flyver væk.” Ordene peger på et dilemma: Den tekniske mulighed er til stede, men den juridiske tilladelse mangler. Ingen fare = ingen skud Under luftrumsforstyrrelsen over Kastrup gentog både vicepolitiinspektør Jakob Hansen og ledende politiinspektør Jens Jespersen, at de observerede droner var ufarlige. Lufthavnens egen driftsdirektør, Kristoffer Plenge Brandt, bekræftede, at flytrafikken blev stoppet som en forebyggende sikkerhedsforanstaltning ikke på grund af umiddelbar fare. I lyset heraf kunne politiet kun vælge ikke at bruge deres skydevåben. Juridiske rammer Politiets regler om våbenbrug fastslår, at skud kun må falde for at afværge overhængende fare mod personer eller kritisk infrastruktur. Justitsministeriet skriver i en mail til DR: “Politilovens § 17 er udtryk for proportionalitet mellem anvendelse af skydevåben og trusselsniveauet.” Dermed ligger ansvaret hos myndighederne selv, når de vælger at lukke lufthavnen i stedet for at nedskyde droner. Militære områder undtaget Frem til 1. juli 2025 havde Forsvaret ingen hjemmel til at skyde civile droner ned over militære anlæg. Efter en lovændring i juni har Forsvaret men ikke politiet nu tilladelse til at neutralisere droner ved militære lufthavne og kongelige slotte. Hvis en drone flyver fredeligt over Amalienborg eller Fredensborg, kan Forsvaret gribe ind. Over civile lufthavne gælder de strenge betingelser stadig. Nyt lovforslag uden skydning I slutningen af oktober fremsatte justitsminister Peter Hummelgaard et lovforslag, der skal udvide politiets muligheder for at fange eller blokere droner via net eller signalforstyrrelse (jamming). Men lovforslaget ændrer ikke på forbuddet mod at affyre skydevåben mod ufarlige droner. Ifølge ministeriet vil politiet “ud fra en konkret afvejning” fortsat ikke nedtage droner med våbenmagt, medmindre de udgør overhængende fare. Uafklaret kommunikation Siden september har DR bedt Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Transportministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi om præcise hjemler for indgreb mod droner. Ingen har svaret detaljeret. I stedet har myndighederne henvist til operative hensyn og sikkerhedsvurderinger. Heller ikke justitsministeren har ønsket interview om, hvorfor skydning mod droner ikke indgår i lovforslaget. Konsekvens for civilt luftfartøj Konklusionen er tydelig: En hobbydrone kan frit hænge over Kastrup, så længe den ikke truer liv eller materiel. Alle andre greb lufthavnslukning, jamming eller net må bruges, men ikke skydevåben. Den ophængte drone illustrerer, hvordan teknologisk mulighed og juridisk hjemmel kan trække i hver sin retning. Fakta om regler for nedskydning af droner • Politiet må kun skyde med skydevåben for at afværge overhængende fare mod personer eller samfundsvigtige institutioner. • Forsvaret fik 1. juli 2025 udvidet hjemmel til at neutralisere droner ved militære lufthavne og kongelige slotte. • Regeringens lovforslag omfatter net-opfangning og jamming, men ikke skydning mod ufarlige droner. • Justitsministeriet bekræfter, at lovforslaget ikke ændrer betingelserne for våbenbrug mod droner. Kilder: Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Marc Schack (jurist, Københavns Universitet), DR’s dækning af dronehændelser.