Valget trækker nærmere, og i Haderslev Kommune er diskussionen om forsvar og sikkerhed eksploderet som et F-35-startløb på Skrydstrup. På rekordtid er emnet rykket fra spisesalens lune samtaler til de politiske mærkesager, der skal afgøre lokalvalget om 33 dage. Det handler om kampfly, droner i nattehimlen og senest en ukrainsk raketbrændstoffabrik, som stritter sit første rør varsomt op mod de danske marker.Fortvivlelse eller tryghed? For Helle Meyer, der lige nu nyder barsellivet med sin lille dreng, trækker verden pludselig i et langt, grublerisk øjenbryn. “Jeg tænker virkelig over, om det var sikkert nok at sætte mit barn i verden,” siger hun, mens hun skubber barnevognen langs vejen, der leder forbi flyvestationen. “Vi er jo de første, der ryger, hvis noget går galt.” Hun indrømmer, at hun nok burde være glad over sin barsel, men bomberadioen fra det globale sikkerhedsbillede pumper angst ind i hver pause.På modsatte bænk sidder pensionist Niels Christian Sørensen med sin avis omvendt i skødet. Han retter ryggen og peger på horisonten, hvor F-35’erne jager deres egne lyde. “Det kan være træls med larmen, men jeg ser det som tryghed,” siger han. “I en verden fuld af stormeskibe og raketter kan vi i det mindste sove med én hætteovn slukket og én tændt.”Midt i debatten kom meldingen om ukrainernes raketbrændstoffabrik fra Fire Point. Planen er, at første batch ruller ud inden årets udgang, men i september tordnede forsvarsministeren ind i Vojens Hallerne til et borgermøde med fuldt hus. “Jeg frygter angreb,” lød det fra Karl Schmidt Christensen, som bor kun 400 meter fra den kommende fabrik. Ordet “angreb” trillede gennem salen som en ustyrlig bowlingkugle, og borgermødet fik en stemning, hvor man kunne høre en knappenål falde i en sal fyldt til randen.I skyggen af flyvestationen sidder pensionist Karen Margrethe Karkov. Hun har efterhånden lært at registrere hvert eneste F-35-sving og hvert eneste enkelte “swoosh” fra lavtflyvende droner, der måske eller måske ikke er venligt stemte. “Det er en del af det at bo her,” siger hun med et halvt smil. Men under smilet gemmer sig et anstrengt blik. “Jo mere forsvar, jo større risiko for, at nogen får idéer om at ramme netop her.”Flertallet af kommunens borgere har i årtier levet med Forsvaret som nabo, men nu er spændingen til at føle på. Den nationale dronealarm har flere gange sat store lufthavne på Standby, og både i Luftforsvarets hovedkvarter og ude i marken har folk talt om natlige blikke fra droner. Samtidig peger prognoserne på, at forligskredsen afsætter 29 milliarder kroner til 26 nye kampfly, og det siger mange sætter et ekstra kryds ved Haderslev på kortet.Borgmester Mads Skau anerkender bekymringerne. “Jeg forstår, at folk kan være utrygge,” fastslår han med en stemme, der både vil favne dialog og udvikling. Hans hovedargument hviler på tal: Cirka ti procent af kommunens arbejdspladser er direkte eller indirekte knyttet til forsvarsindustrien. Små værksteder, ingeniørkontorer og kantiner summer af aktivitet, og det giver skattekroner til skoler, veje og dagtilbud. “Vi lever i en utryg verden. Derfor er det afgørende, at vi har lokale borgermøder, hvor folk kan få svar,” siger borgmesteren, som ligefrem lokker med mere forsvar, hvis Danmark efterspørger det.Men der er grænser for entusiasmen. For Svend Brandt fra byrådets venstrefløj er grænserne nået. “Risky business,” kalder han det. Han anerkender behovet for arbejdspladser, men insisterer på, at de ikke udelukkende skal komme fra våbenkasser og brændstoftanke. “Der er også andre veje til vækst,” siger han og hæver en pegefinger mod de fine kontorer i Christiansborg. Her har et kommende byråd ifølge Helle Meyer mulighed for at sætte foden ned og sige nej tak til nye forsvarsprojekter, men springet fra ord til handling kan være større end et F-35-vingspænd.Om 33 dage ved vi, om Haderslev fortsætter sin tradition som forsvarskommune med udvidet baghave eller søger nye grunde at bygge på. Indtil da vil himlen stadig rumme droner, F-35’ere og en snak, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad tryghed egentlig er, når den både kan høres i et jetbrøl og mærkes som et bæltedække af lokale arbejdspladser.
Kampfly og ukrainsk brændstoffabrik: Forsvarsdiskussionen brænder op til valget i Haderslev Kommune 33 dage før kommunalvalget har spørgsmål om forsvar og sikkerhed fået nyt liv i Haderslev Kommune. Diskussionen handler ikke kun om opgraderingen af Flyvestation Skrydstrup og anskaffelsen af nye F-35-kampfly, men også om etableringen af en ukrainsk fabrik til produktion af raketbrændstof nær Vojens.De seneste uger har mulige droneobservationer over Skrydstrup yderligere skærpet bekymringen. I Vojens Hallerne stod salen proppet, da forsvarsministeren i september præsenterede planerne for den ukrainske virksomhed Fire Point. Produktionsstart er varslet inden udgangen af året og det har sat tankerne i gang hos mange borgere:”Jeg tænker meget over, om det var sikkert nok at sætte min søn i verden, eller om vi skal frygte en krig. Vi er de første, der ryger,” siger Helle Meyer, der er hjemme på barsel tæt på flyvestationen.Også pensionist Karen Margrethe Karkov, som bor så tæt på Skrydstrup, at hun dagligt hører kampflyenes brøl, føler uro: ”Jo mere forsvar, der hober sig op, des større risiko for, at nogen kunne finde på at skade området,” forklarer hun.Samtidig peger Niels Christian Sørensen, også pensionist, på den modsatte bevæggrund: ”Det er en træls og usikker situation. Men det er godt, at vi har et luftforsvar og muligheden for at beskytte os. Jeg tror, vi har større sikkerhed her end andre steder.”Borgmester Mads Skau understreger, at borgernes tryghed altid er i fokus. Alligevel ser han fordele i forsvarsudbygningen: ”Cirka ti procent af kommunens arbejdspladser er relateret til forsvarsindustrien. Det tilfører ressourcer til kommunen og skaber omsætning lokalt.” Han efterlader dog døren på klem for, at kommunen på et tidspunkt må sige stop, hvis bekymringerne bliver for store.I byrådet er holdningerne delte. Svend Brandt fra Enhedslisten anerkender behovet for nye job, men understreger: ”Der er grænser for, hvor meget vi skal sige ja tak til. Det er risky business, og det er ikke noget, som vi kan bakke op om i det omfang, der foreslås.”Debatten fortsætter i en ny podcast fra DR, der i dag bringer politikerne i Haderslev til orde. Uanset standpunkt har forsvaret og tilstedeværelsen af internationale forsvarsaktører sat et markant præg på valgkampen og mange beboere følger med med både interesse og bekymring.
Ophedet valgtema danner bagtæppe for kampfly og brændstoffabrik i Haderslev 33 dage før kommunalvalget er forsvars- og sikkerhedsspørgsmål trængt helt frem i lyset i Haderslev Kommune. Diskussionslysten er tændt af både mulige droneobservationer over Flyvestation Skrydstrup, planerne om at anskaffe nye kampfly og den kommende ukrainske fabrik til raketbrændstof, Fire Point, få hundrede meter fra boliger og institutioner.Voldsom uro eller tryghedsbastion?I Vojens Hallerne i september var salen fyldt til sidste stol, da forsvarsministeren skulle besvare spørgsmål om den nye brændstoffabrik. Her oplæste tre børn i kor: “Hvad nu, hvis det eksploderer?” Pensionist Karl Schmidt Christensen bor 400 meter fra anlægget og tvivler ikke: “Jeg frygter, der kommer et angreb mod fabrikken,” lød det med rystende stemme.Allerede i foråret meldte myndigheder om droner over civile lufthavne og militære installationer i hele landet. I Haderslev har flere borgere sat deres egen tryghed i parentes for at veje fordele og ulemper ved store våbeninvesteringer i baghaven.“Jeg tænker over, om det var sikkert nok at sætte min søn i verden,” siger Helle Meyer, som er på barsel. Hun bor få kilometer fra Skrydstrup. “Vi er de første, der ryger, hvis noget går galt.”Modsat ser pensionisten Niels Christian Sørensen en gevinst i det massive forsvarstilstedeværelse. “Det er træls og usikkert, men vi har et luftforsvar, der kan beskytte os. Jeg tror, vi er bedre stillet her end på mange andre kanter.”“I en utryg verden er forsvarsarbejdspladser en slags sikkerhedspude,” siger borgmester Mads Skau. Han anslår, at ti procent af alle jobs i kommunen har tilknytning til Forsvaret. “Vi taler ind i den nødvendighed, der er skabt af hændelser i Europa,” understreger han og peger på, at 29 milliarder kroner er afsat til 26 nye F-35 kampfly.Grænser for vækst i forsvarsindustrien?Der er imidlertid politikere, der mener, at økonomisk vækst ikke altid bør måles på antallet af våbenfabrikker. Fra Enhedslisten advarer Svend Brandt mod at lade forsvarsproduktion dominere erhvervslivet: “Der er grænser for, hvor meget vi skal sige ja tak til. Det er risky business, og vi bakker ikke uforbeholdent op om flere militære investeringer.”Også hjemme hos Karen Margrethe Karkov, der bor så tæt på Skrydstrup, at F-35’ernes buldren følger hende gennem dagligdagen, er bekymringen vokset. “Når man hører flyene nærmest hver dag, bliver det en del af præmissen for, at man bor her. Men nu banker frygten på,” siger hun. Hendes tanker kredser om egne børn og børnebørn: “Politikerne fremhæver den økonomiske gevinst. Men det er alvorlige sager.”Borgmesterens opfordring til dialog og borgermøder har endnu ikke lullet uroens flamme i Hadersleven. I stedet er debatten trukket ud i en ny DR-podcast, hvor byrådskandidater mødes til skarp drøftelse af risiko og gevinst.Med knap en måned til valget står det klart, at spørgsmålet om forsvarsindustriens omfang i Haderslev ikke kun handler om jobskabelse, men også om den tryghed, borgere oplever i deres egne hjem. Og uanset kommunegrænser tegner debatlinjerne et billede af en rådvild balance mellem behovet for at ruste Danmark til ydre trusler og ønsket om et fredeligt lokalsamfund.