Mistænkeligt tankskib glider ud af Frankrig dronekaos i Danmark kaster skygger. Kort efter midnat forlod tankskibet Boracay de franske farvande nu på kurs mod Suezkanalen. Bag sig efterlod det en række ubesvarede spørgsmål om nationalitet, sanktioner og en næsten samtidig bølge af droneoverflyvninger, der lammede danske lufthavne.Da franske specialstyrker onsdag gik om bord på Boracay ud for Brest, greb de en kaptajn og en førstestyrmand. Anholdelsen var ifølge anklagemyndigheden begrundet i, at besætningen hverken kunne fremvise legitime papirer på skibets nationalitet eller ville efterkomme myndighedernes påbud. Hvad der præcist fandt sted under de hektiske bordingsøjeblikke, forbliver foreløbig hemmeligt. Kaptajnen, en kinesisk statsborger, og hans styrmand meldes ifølge en anonym kilde nu tilbage om bord men har endnu ikke erklæret sig om påstandene.I dag ligger Boracay tungt lastet med russisk råolie under Benins flag. Ifølge EU-kilder hører skibet til den såkaldte russiske skyggeflåde: ældre tankere, der drejer uden om sanktioner ved at drive under såkaldte “vänskabsflag”. Ruten skal gå fra Rusland, forbi Suez, videre mod Indien og videre ud af de formelle kontrolsystemer, der skulle fange netop denne type fragtskibe.Samtidig med de franske anholdelser og skibets stille oplægning vest for Frankrigs kyst, oplevede Danmark et usædvanligt dronekaos. Fra 22. september til 25. september blev luftrummet over Københavns, Aalborgs, Billunds, Esbjergs og Sønderborgs lufthavne samt flyvestation Skrydstrup brudt af små ubemandede fartøjer. 22. september gik Københavns Lufthavn i stå i fire timer. 24. september måtte man lukke Aalborg Lufthavn “forebyggende”, mens officerer i lufttrafikken priste selve overflyvningerne som imponerende præcise, men uønskede.Ingen droner blev skudt ned. Når de forsvandt fra radarskærmene, stod de danske myndigheder tilbage uden spor. Heller ikke politiet i Danmark eller Frankrig bekræfter en formel efterforskning af en mulig sammenhæng mellem Boracay og droneoperationerne. Men i baggrundsbilledet tegner sig en teori: at en udenlandsk aktør har afskibet små fjernstyrede maskiner fra et tankskib på åbent hav og sendt dem ind over kritisk infrastruktur.Om det virkelig var Boracay, eller måske en anden skibslænge fra den sorte liste af sanktionstrængte fragtskibe, ved ingen. Men scenariet føjer sig til en række kendetegn: tankskibe, der sejler under falske flag; laserudstyr, der stjæler identitet; droner, der aldrig vender tilbage til start. Alt i alt en moderne thriller spillet ud i det åbne hav og over lufthavnsterminalernes blanke gulve.Under den sporadiske franske sol og den danske regnvejrshimmel ligger Boracay nu sydpå upåagtet, men under overvågning af internationale tracking-tjenester. Mens skibet lægger kurs mod Suez, venter både retslige skæbner og radarspor hestehoveder, der skal følge efter. Og ét står klart: I et spil, hvor gamle olietankere og små droner mødes, vil hver en rorsmand og dronepilot afgøre, om vi ser en international sammensværgelse eller bare en tilfældighed skabt af den globale handels frihedsdrømme.
Boracay har sat kurs mod Suezkanalen, efter at franske styrker onsdag tog kontrol over tankskibet ud for vestkysten af Frankrig. Ifølge data fra Marine Traffic og Vesselfinder lå skibet i flere døgn for anker, inden kaptajn og førstestyrmand blev tilbageholdt af de franske myndigheder. Anklagemyndigheden i Frankrig oplyser, at besætningen hverken kunne dokumentere skibets nationalitet eller adlyde instrukser fra myndighederne. Hverken retsgrundlaget for tilbageholdelsen eller besætningens videre rolle er offentligt præciseret, men to besætningsmedlemmer er ifølge en anonym kilde fredag vendt tilbage om bord. Fra 22. til 25. september passerede Boracay dansk farvand, samtidig med at droner uventet fyldte luftrummet over landets lufthavne. Den 22. september standsede togflyvninger i Københavns Lufthavn i fire timer, og senere den 24. blev Aalborg Lufthavn midlertidigt lukket. Tilsvarende hændelser rapporteredes i Esbjerg, Sønderborg, Billund og ved flyvestation Skrydstrup. Myndighederne har endnu ikke kunnet fastslå dronernes ophav eller slutdestination, og ingen efterforskningsinstans har officielt sat forbindelse mellem Boracay og droneaktiviteten på dagsordenen. Tankskibet, der ifølge EU betegnes som en del af en russisk “skyggeflåde”, sejler under Benins flag med en last olie, som franske myndigheder mener skal transporteres fra Rusland til Indien. Skyggeflådens skibe ofte aldrende tankskibe benyttes for at omgå internationale sanktioner, og deres bevægelser udfordrer med jævne mellemrum grænserne mellem handel, diplomati og efterretning. Havets rolige overflade dækker over komplicerede kræfter, hvor nationalstater, virksomheder og skibskaptajner agerer i grænselandet mellem åbenhed og fortielse.
Mistænkt russisk tankskib forlader Frankrig efter kaptajnens anholdelse. Tankskibet Boracay, der tilhører den såkaldte russiske skyggeflåde, har sat kurs mod Suezkanalen efter flere dages forankring ud for det vestlige Frankrig. Det sker få dage efter, at franske specialstyrker gik om bord og tilbageholdt skibets kaptajn og førstestyrmand. Ifølge franske anklagemyndigheder drejede efterforskningen sig indledningsvist om manglende dokumentation for skibets nationalitet og nægtelse af at følge myndighedernes instrukser.Overvågningsdata fra Marine Traffic og Vesselfinder viser, at Boracay forlod positionen onsdag nat. Kaptajnen, en kinesisk statsborger, og hans styrmand blev løsladt fredag og er ifølge en anonym kilde fra AFP vendt tilbage om bord. Førstestyrmandens nationalitet er fortsat ukendt.Siden 22. september har Boracay sejlet gennem dansk farvand. Præcis i samme tidsrum blev flere danske lufthavne ramt af uautoriserede droneoverflyvninger. Hændelserne fik i første omgang Københavns Lufthavn til at standse al flytrafik i fire timer den 22. september. Sent om aftenen den 24. september førte yderligere droneobservationer til en midlertidig lukning af Aalborg Lufthavn.I dagene efter blev det også bekræftet, at droner fløj hen over Esbjerg, Sønderborg og Billund samt flyvestation Skrydstrup. Ingen af de observerede droner blev skudt ned, og politi i hverken Danmark eller Frankrig har kunnet be- eller afkræfte, hvor de kom fra, eller hvor de forsvandt hen. Der efterforskes endnu ikke en direkte forbindelse mellem Boracay og dronehændelserne.Boracay sejler under Benins flag med en last af russisk olie, formodentlig på vej til Indien. EU betegner skibet som en del af Ruslands skyggeflåde en række ofte aldrende tankskibe, der ifølge Bruxelles anvendes til at omgå internationale sanktioner.Mens skibet fortsætter sin færd gennem Middelhavet, er spørgsmålet om en eventuel sammenhæng mellem de ulovlige droneflyvninger i dansk luftrum og skibets passage uafklaret. Hverken danske eller franske myndigheder har indtil videre rejst tiltale i relation til dronerne, og den nærmere oprindelse af de fjernstyrede flyvemaskiner forbliver et mysterium.